Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Ekspert: Derfor vil Føtex være blandt vinderne i dagligvarekrigen





Onsdag den 1 november 2017 kl. 09:15 af: Kristian Holgersen

Mens Føtex runder et skarpt hjørne i antallet af butikker, får kædens markante discount-satsning positive ord med på vejen.

Midt i den hårde konkurrence på dagligvaremarkedet gør Føtex nu klar til at markere åbningen af sin butik nummer 100. Det skriver Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Den nye butik slår torsdag dørene op for de første kunder i den nye Aarhus-bydel Cest Byen - altså i selvsamme by, hvor den første Føtex så dagens lys tilbage i 1960.

- Butik nummer 100 er en vigtig milepæl for føtex. Vi har virkelig set frem til at åbne butikken, der ligger i et særdeles attraktivt område og har hylderne fyldt med lækre varer og convenience-produkter, som vi ved, kunderne efterspørger, siger Thor Jørgensen, direktør i føtex.

Der er tale om en Føtex Food, hvor sortimentet fokuserer på fødevarer og convenience.

Satsning på lave priser gør forskellen

Det skarpe hjørne i antallet af butikker bliver nået på et tidspunkt, hvor konkurrencen på dagligvaremarkedet er ekstraordinær hård. Men ifølge en ekspert har Føtex fået overhånden, fordi kæden har valgt at sænke prisen på over 2000 varer.

- Føtex er absolut på fremtidens vinderhold i dagligvarebranchen, bl.a. fordi kæden bruger enorme summer på at sætte priserne ned på en masse basisvarer, siger Henning Bahr til Berlingske Business. Han er dagligvareekspert og administrerende direktør af Retail Institute Scandinavia.

- At sænke priserne på 2.000 dagligvarer i løbet af kun fire måneder er vanvittigt dyrt. Men det er også vanvittigt rigtige og nødvendige investeringer for at fremtidssikre Føtex’ fødevarekoncept, så kunderne kan lægge lidt flere kroner i Føtex frem for at gå i lavprisbutikker, fortsætter han til avisen.

Lave priser er ikke et valg

Satsningen på at nedsætte priserne blev lanceret i august og vil koste Dansk Supermarked en samlet investering på 250 millioner kroner, kunne Finans afsløre.

Blandt andet er stykprisen på frugt sænket med 20 procent, mens prisen på en bakke 400 grams hakket oksekød er gået fra 31,95 kroner til 26,50 kroner.

- Supermarkeder skal simpelthen være relevante på prisen, ellers har de ingen rolle i dagligdagen. Derfor lancerer vi nu en massiv investering i at sænke priserne. Vi har i forvejen et bredt udvalg af kvalitetsvarer i føtex, og det fortsætter vi med at styrke. Nu forener vi det samtidig med de allerbedste priser, sagde Thor Jørgensen dengang i en pressemeddelelse. .

Meny lancerede tidligere på på året et lignende priskoncept med navnet Discount Match.

LÆS OGSÅ: Facebook-storm: Flere tusind kunder reagerer på Føtex-reklame



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD