Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dennis Clausager, detailfolk.dk



Dennis Clausager er stifter og ejer af detailfolk.dk og driver også fem tøjbutikker på Midt- og Sydsjælland. Er oprindeligt detailhandels-uddannet og siden hen Merkonom i markedsføring og organisation. Har i en lang detailkarriere haft stillinger som butikschef i blandt andet radiobranchen og sidenhen forskellige lederstillinger, blandt andet som kæde- og markedschef i Telia, inden han i 2006 slog sig ned som selvstændig.

Dennis blogger om stort og småt i detailbranchen, og er ikke bleg for finde den udfordrende eller skarpe kuglepen frem når der skal skrives.

Læs flere indlæg fra denne blogger

Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?

Friday den 10 September 2021 kl. 13:25

Coronakrisen har nu stået på i knap halvandet år. Den har både ramt mange mennesker rent helbredsmæssigt og haft store konsekvenser for virksomheder og arbejdsliv. Nu er restriktionerne ophævet herhjemme, og vi kan alle leve et liv, der minder om tiden før pandemien. 

Stort set alle vil nok være enige i, at vi helst ville have været pandemien og de mange triste fortællinger foruden, men det kan man jo ikke. Spørgsmålet er så, om vi kan trække noget positivt ud af alle elendighederne rent samfunds- og forretningsmæssigt.  

Nogle virksomheder og brancher lider fortsat voldsomt som følge pandemiens hærgen, mens andre nærmest ikke kan få armene ned over vækstcifre, man aldrig havde troet mulig på så kort tid. Kriser skaber altid vindere og tabere – også coronakrisen. 

Detailhandlen er også blevet påvirket på alle tænkelige måder, og nedlukninger og smittefrygt har øget fokus på – set med danske øjne – nye salgskanaler som liveshopping og har i det hele taget accelereret den digitale udvikling og webshop-omsætning for mange virksomheder. Men hvad med den traditionelle, fysiske detailhandel? 

Alle butikker i centre og bymidter blev ramt med en kampe hammer, da statsminister Mette Frederiksen (A) første gang lukkede det meste af landet ned. Kundestrøm og omsætning forsvandt fra den ene dag til den anden og efterlod butiksejere, kæder, restauratører og mange andre i nærmest choktilstand. Frygten for en langvarig effekt var stor. 

De daglige salgstal i de udvalgsvarebutikker, der havde åbent i april og starten af maj 2020, viste ofte index 50-60% af den normale omsætning. Men fra slutningen af maj vendte udviklingen for de fleste bymidte-butikker.  

Den positive udvikling fortsatte hen over sommeren, og efteråret var for de fleste citybutikker gode måneder rent omsætningsmæssigt. 

Ved juletid ramte endnu en nedlukning og alle, der solgte udvalgsvarer, måtte igen se sig slået tilbage til start. En markant undtagelse var dagligvaregiganterne der med deres non-food varer, fortsat kunne lokke kunder til butikken og undgå lager- og likviditetsproblemer som alle konkurrenterne (guderne må vide hvorfor regeringen tillod denne skævvridning). 

Den 1. marts 2021 måtte butikkerne ”i det fri” åbne igen (guderne må - også her - vide hvorfor, at centrene ikke måtte åbne samtidig), og kunderne strømmede til. Udmeldinger fra handelsstandsforeninger og butiksejere tyder på, at det gode salg er fortsat hen over sommeren i langt de fleste byer, mens der er mere blandede meldinger fra centrene.  

De store turistbyer som København og Aarhus ser dog ud til fortsat at lide under manglende (internationale) turister, så spørgsmålet er, om den flotte kundestrøm i provinsbyerne primært kan henføres til øget national turisme? 

Et lille, og måske naivt, håb fra min stol går på, at forklaringen også kan være, at kunderne i de mindre og mellemstore byer under den sidste lange nedlukning for alvor forstod, hvad al den snak om butiksdød, mange havde råbt op om, rent faktisk vil betyde: En by uden butikker og caféer er det samme som en by uden liv og uden sjæl. 

Så hvis bare nogle få procent af de kunder, der før coronakrisen ikke vægtede at handle lokalt, nu begynder at besøge de nærmeste butikker noget oftere, ser det måske lysere ud for de mange byer, der var trængte inden covid-19. 

Mit inderlige håb er, at coronakrisen vil give bymidterne en varig opblomstring og ikke blot kunstigt åndedræt i form af en ketchupeffekt. Et fuldt ud normalt 2022 vil nok give det meste af svaret, og imens kan vi alle passende spørge os selv: Hvilken type by vil vi helst bo i? 

LÆS FLERE INDLÆG FRA DENNE BLOGGER

 



Del dette indlæg:



Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD