Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Topchef: Rema 1000 skal vinde discountkrigen

Foto: Rema 1000



Monday den 14 August 2017 kl. 10:20

Den øverste chef i Rema 1000 byder konkurrenterne op til en hård kamp om kunderne på det danske marked i ny udmelding.

Konkurrencen på markedet for discount spidser til.

Nu melder den øverste chef for Rema 1000 sig på banen med en målsætning om at blive den bedste dagligvarekæde til at tjene penge i Danmark og dermed trække sig sejrrigt ud af discountkrigen.

Det skriver Berlingske Business.

- Vi bygger lige så mange Rema 1000-butikker, som forbrugerne vil have. Men vi åbner ikke flere, end det giver mening. Remas våben er at være de mest effektive og have de laveste omkostninger i forhold til konkurrenterne, siger norske Ole Robert Reitan, administrerende direktør i Rema 1000, til avisen.

- Jeg er helt sikker på, at vi kan blive endnu mere effektive og tilbyde kunderne endnu lavere priser end i dag. Vi skal give kunderne de absolut laveste priser. For jo større, mere effektive og rationelle, vi er, jo bedre butikker kan vi drive, fortsætter han.

Omsætter for milliarder

Tidligere på året har Rema 1000 meldt ud, at man på sigt ønsker i alt 400 danske butikker. I 2017 er der planlagt mellem 15 og 25 nye åbninger.

- Kampen på dagligvaremarkedet er ikke mellem discount og supermarkeder, men mellem koncepter. At tale om discountere og supermarkeder er rent branchenørderi – den enkelte kunde tænker mere MIN butik, sagde Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark, tidligere på året i en pressemeddelelse.

I 2016 steg omsætningen i Rema 1000’s danske butikker med 940 millioner kroner - svarende til 8,2 procent - så det samlede beløb endte på 12,3 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Rema 1000 vil åbne mere end 100 nye butikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD