SuperBrugsen havner i shitstorm efter fyring
En kop kaffe kostede en medarbejder jobbet i SuperBrugsen. Det har sat gang i en shitstorm.
17-årige Buster Hoff blev fyret fra sit job i SuperBrugsen City i Odense, fordi han glemte at betale for en kop kaffe til 5 kroner. Det skriver Fyens.dk.
Selvom han erkender at have brudt reglerne, så kom det alligevel som en slem overraskelse, da han blev kaldt ind på chefens kontor og fik en fyreseddel stukket i hånden med begrundelsen "Manglende betaling for kaffe/kakao."
- Jeg blev chokeret. Det er rigtigt, at jeg havde glemt at betale de fem kroner for kaffen. Det var dumt, og jeg kunne have fået en advarsel. Men det er voldsomt at blive fyret, siger Buster Hoff til TV2.
En tur i Facebook-maskinen
Efter sagen kom frem, har den bragt sindene i kog på de sociale medier. På Facebooksiden for SuperBrugsen City i Odense har rigtig mange brugere givet deres ærlige mening til kende og kritiseret fyringen af butikkens unge medarbejder.
- Hold da op, sikke da en lortebehandling. Hvis I behandler jeres ansatte på den måde, så tør jeg slet tænke på hvad I gør ved jeres kunder. Det er mig i øvrigt helt uforståeligt, at I overhovedet tillader jer at ta' 5kr for en kop medarbejderkaffe. Sikke da en ågerpris, lyder en typisk kommentar fra en bruger på Facebook.
En anden skriver:
- En 17 årig der sikkert har sit første arbejde hos jer bli'r udnydtet og fyret for FEM kroner, i stedet for at lære ham om arbejdsmarked og give ham en advarsel - jeg er færdig med Coop. Specielt efter at i har været så stupide at sige at i ikke kan skelne mellem 5,-kr eller 5.000,-kr men sjovt nok kan resten af Danmark.
Coop: Manglende betaling er fyringsgrund
Hos Coop afviser man at kommentere på enkeltsager, men til DR Nyheder bekræfter koncernens informationschef, Jens Juul, at butikstyveri godt kan være en fair fyringsgrund.
- Når man som medarbejder tager en vare i butikken, så skal man betale for den ligesom kunderne. Tager man vare uden at betale, så kan man som udgangspunkt blive bortvist. Der er naturligvis en individuel vurdering af forholdene. Der kan være en god forklaring eller være tale om en forglemmelse, siger han til DR Nyheder og fortsætter:
- I det her tilfælde har vi vurderet, at butikkens ledelse har handlet korrekt ud fra den information, der har været.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Kædedirektør er uenig i afgørelse om lovovertrædelse
Godkendt: Synoptik overtager en konkurrerende kæde
HK Handel vil hjælpe berørte medlemmer i Field’s
Sjældne prisstigninger rammer forfriskninger i Ikea
Tomgangen falder: Flere har mod på at åbne butik
Overtagelse af konkurrerende kæde fordobler næsten toplinjen
Stort indsatsområde i Jysk når forbi milliarden
Vil udfordre fastfoodkæder og tankstationer med nyt koncept
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Kædedirektør er uenig i afgørelse om lovovertrædelse
Godkendt: Synoptik overtager en konkurrerende kæde
HK Handel vil hjælpe berørte medlemmer i Field’s
Sjældne prisstigninger rammer forfriskninger i Ikea
Tomgangen falder: Flere har mod på at åbne butik
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops