Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Regeringen kommer med ni opfordringer til landets butikker





Wednesday den 11 November 2020 kl. 11:42 af: Kristian Holgersen

Mere smitte giver flere restriktioner. Nu har regeringen og erhvervslivets organisationer ni opfordringer til detailhandlen.

Slut med social julehygge i butikkerne og brug de digitale salgskanaler så meget som muligt. Det er to af de i alt ni opfordringer, som regeringen og erhvervslivets organisationer netop har udarbejdet til detailhandlen.

Opfordringerne skal bidrage til at holde hjulene i gang, så detailhandlen kan få noget ud af sæsonens store handelsdage, mens smitten af coronavirus holdes nede på et acceptabelt niveau.

- De kommende måneder er utrolig vigtige for mange i detailhandlen, for det er nogle af de dage, hvor der bliver handlet allermest. Det gælder alt lige fra det lokale supermarked til storcentrene. Men det skal ske på en ansvarlig måde, for vi står i en situation lige nu, hvor smittetallene stiger, siger erhvervsminister Simon Kollerup (A).

- Det er vigtigt, så vi kan holde så meget af dansk erhvervsliv i gang på en forsvarlig måde, og så både kunder og medarbejdere kan føle sig trygge, når der skal handles nedsat elektronikudstyr eller juleand, fortsætter han.

Butikkerne har været gode

Ifølge Dansk Erhverv har detailhandlen været gode til at håndtere smitten indtil videre.

- Virksomhederne har hele vejen igennem corona-tiden været med til at tage ansvar og tage de fornødne forholdsregler i forhold til at begrænse smittespredningen med bl.a. håndsprit, afstandsmarkeringer og vejledning, siger direktøren for markeder, Betina Hagerup.

- I detailhandlen har smittetallene blandt medarbejdere også været lave. Og vi samarbejder selvfølgelig med regeringen og myndighederne om at finde de rette løsninger, så både virksomheder og borgere kommer bedst muligt igennem de travle handelsmåneder sidst på året, siger hun.

De ni opfordringer til virksomhederne:

  1. Ingen kø- og slagtilbud, fx time- og dagstilbud.
  2. Udvid åbningstiden hvis muligt, så dine kunder kan handle på flere tidspunkter i døgnet.
  3. Brug online salgskanaler hvis muligt, heriblandt også ”klik og hent”, så dine kunder nemt kan hente bestilte varer i butikken uden at være der i lang tid.
  4. Forlæng byttefristerne og gør kunderne opmærksom på de forlængede frister, så man fx kan bytte julegaver i slut januar, selvom de er købt i november. Så undgår du trængsel i dagene efter jul, hvor mange danskere holder fri.
  5. Ingen ”sociale” tema-/ juleaktiviteter, som gør, at mange stimler sammen i din butik.
  6. Du skal sikre, at der kun er det antal kunder, der må være i din butik.
  7. Du skal sikre, at dine kunder holder afstand – både indenfor og udenfor butikken.
  8. Sæt håndspritten et tydeligt sted, så dine kunder ikke kan undgå at se den på vej ind og ud af butikken.
  9. Brug reklamer, annoncer og sociale medier til at informere dine kunder.

Kilde: Erhvervsministeriet

LÆS OGSÅ: Regeringen vil give butikstyve en hårdere straf

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD