Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Modekoncern lyner med største overskud nogensinde

Foto: DK Company



DK COMPANY

Omsætning
2020: 3.254.339
2019: 3.388.058

Resultat før skat
2020: 334.810
2019: 182.337

Årets resultat efter skat
2020: 284.397
2019:148.144

Kilde: DK Company

Onsdag den 26 maj 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Aldrig før i historien har vi oplevet så stor en nedsmeltning og opblomstring, lyder det fra topchefen i dansk modekoncern.

De har været hele følelsesregisteret igennem i modekoncernen DK Company, som blandt andet står en række kæder af tøjbutikker.

Inden coronavirussen blev allemandseje havde DK Company store forventninger til 2020. Men i løbet af foråret blev tæppet revet væk under forretningen, og så virkede rekorder på top- og bundlinje pludselig som fjerne mål i horisonten.

Ikke desto mindre endte det hele godt. DK Company har netop fremlagt det bedste samlede resultat nogensinde. 335 millioner overskydende kroner står koncernen tilbage med efter “kriseåret” 2020. Det får koncerndirektør Jens Poulsen til at finde de store ord frem:

- Aldrig før i historien har vi oplevet så stor en variation af nedsmeltning og opblomstring, siger han.

På toplinjen når DK Company næsten niveauet fra 2019 med et salg på 3,3 milliarder kroner. I forhold til budgettet for 2020 er der dog tale om et tab på 520 millioner.

- I marts/april måned sidste år så krisen uoverskuelig ud, og sigtbarheden var lig nul. I maj begunstiges vi af det held, at butikkerne lukker op igen, og vi får leveret hovedparten af sommerkollektionen ud, siger Jens Poulsen.

- De kommende måneder præsteres et flot salg hos vores kunder, helt frem til nedlukningen igen i december, fortsætter han.

Betaler medarbejderne tilbage

For at ruste sig til krisen valgte DK Company at iværksætte en såkaldt 30/30-plan, som skulle gøre koncernen i stand til at modstå en tilbagegang i salget på 30 procent ved at reducere omkostningerne med 30 procent.

Medarbejderne accepterede blandt andet at gå 20 procent ned i løn.

- Heldigvis blev både salget af sommervarer og også efteråret langt bedre end frygtet. Vi tilbagebetalte derfor allerede i juni 2020 vores medarbejdere lønnedgangen, siger Jens Poulsen, som også var med til at udbetale en julebonus til medarbejderne på et tocifret millionbeløb.

- Det er i kriser vores værdier om at skabe win/win bliver testet. I en presset situation har vi formået at skabe konstruktive løsninger for både vores leverandører, kunder, medarbejdere og firmaet, siger koncernchefen.

Krisen er ikke forbi, men...

Rekordoverskud og bonus til medarbejderne er ikke just krisetegn, men DK Company regner med at døje med corona-pandemien et stykke tid endnu.

- Aldrig tidligere i nyere historie har der været så store nedlukninger som i starten af 2021, skriver koncernen i en pressemeddelelse.

- Samtidig ser vi voldsomt høje fragtrater og stigende råvarepriser. Derfor forventer vi, at 2021 vil blive stærkt påvirket af covid-19 året ud.

Hen mode slutningen af året skulle de normale markedsforhold meget gerne vende tilbage, og derfor tør DK Company sigte mod forbedrede resultater på både top- og bundlinje i 2021.

DK Company har 23 brands, 16.000 engroskunder, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt en e-handelsplatform.

LÆS OGSÅ: Dansk modekæde: Færre kunder koster op mod 60 mio. i omsætning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD