Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Illum styrtbløder midt i kæmpe renovering

Foto: detailfolk.dk



Illums ejerforhold:

Illum er ejet af det thailandske konglomerat Central Group.

Central Groups indtog i Europa begyndte i 2011, da de købte det italienske luksusmagasin la Rinascente. I 2013 købte La Rinascente Illum i København. I maj 2015 købte Central Group Illums bygning af kapitalforvalteren Blackrock.

Central Group er ejet af Chiravathi-familien, der er Thailands tredjerigeste familie med en formue på 82,4 milliarder kroner ifølge erhvervsmagasinet Forbes i 2015.

Kilde: Berlingske Business

Tirsdag den 26 april 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

Egenkapitalen i det københavnske stormagasin Illum viser et minus på 51 millioner kroner, hvilket betyder, at den er tabt.

Det var en optimistisk Jeanette Aaen, der i et interview med Berlingske Business i september 2015 sagde, at ambitionen er at gøre Illum til Nordens mest eksklusive stormagasin.

I interviewet med avisen lagde Jeanette Aaen, som netop var begyndt som administrerende direktør for Illum, ikke skjul på, at Illum har skruet op for de eksklusive brands i forbindelse med Illums ombygning og relancering, som fortsætter indtil 2018.

Men selvom ambitionerne ikke fejler noget hos Jeanette Aaen og Illum, så må hun, det københavnske stormagasin og Illum-ejer, italienske La Rinascente, konstatere, at der rent økonomisk er massive udfordringer.

Således kommer Illum for tredje år i træk ud af det forgangne år med et underskud.

I 2013 var underskuddet på 1,1 millioner kroner, i 2014 var underskuddet på 13,0 millioner kroner, mens underskuddet i 2015 er på hele 67,9 millioner kroner.

Det fremgår det netop offentliggjorte 2015-årsregnskab.

LÆS OGSÅ: Illum afslører tårnhøj målsætning

Egenkapital er væk

Ligesom årets resultat er faldet, er der heller ikke godt nyt for stormagasinet hvad angår omsætningen, som fra 2014 til 2015 er faldet med 4 procent til 566 millioner kroner.

Illum lægger i sit nye årsregnskab heller ikke skjul på, at situationen er tilspidset, eftersom La Rinascente har været tvunget til at garantere for stormagasinets fremtid. I årsregnskabet bliver det formuleret med ordene, at ’moderselskabet vil yde finansiel støtte i det omfang, det måtte blive nødvendigt i 2016’.

LÆS OGSÅ: Brandingekspert: Illum siger farvel til en stribe almindelige kunder

Gældsforpligtelser eksploderet

I november genåbnede Illum officielt sin eksklusive 2. etage med mode og sko til kvinder som led i renoveringen, der startede i 2013. Ombygningen begyndte, da La Rinascente i 2013 købte stormagasinet for at ’løfte det op til det næste niveau ved at give Illum et mere luksuriøst, internationalt strejf'.

Alene i 2015 brugte Illum næsten 150 millioner kroner på renovering.

- Som konsekvens af den ombygning, der har foretaget i 2015, er omsætningen påvirket, konstaterer Illum, der forventer øget omsætning og et bedre resultat i 2016.

Alt i alt betyder situationen, at Illum er havnet i massive økonomiske udfordringer. Ifølge erhvervsmagasinet Finans har det 125 år gamle stormagasin nu gældsforpligtelser for i alt 376 millioner kroner – mod ’blot’ 155 millioner kroner for et år siden.

LÆS OGSÅ: Illum genåbner eksklusiv etage



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD