Illum afslører tårnhøj målsætning
Illums ejerforhold:
Illum er ejet af det thailandske konglomerat Central Group.
Central Groups indtog i Europa begyndte i 2011, da de købte det italienske luksusmagasin la Rinascente. I 2013 købte La Rinascente Illum i København. I maj i år købte Central Group Illums bygning af kapitalforvalteren Blackrock.
Central Group er ejet af Chiravathi-familien, der er Thailands tredjerigeste familie med en formue på 82,4 milliarder kroner ifølge erhvervsmagasinet Forbes
Kilde: Berlingske Business
Ambitionen er helt klar hos Illums nye administrerende direktør, Jeanette Aaen. Netsalg indgår ikke.
Illum-ejer, italienske La Rinascente, har tidligere meldt ud til pressen, at det københavnske stormagasin skal være en international succes.
Men nu sætter Illums nye administrerende direktør, Jeanette Aaen, flere ord bag målet.
- Illum skal være et sted, hvor man bare har lyst til at tage hen, fordi der er fedt at være. En markedsplads, et oplevelseshus, byens ultimative spot for forkælelse og eksklusive brands, siger Jeanette Aaen til Berlingske Business.
Jeanette Aaen kalder processen en transformation, der skal ændre stormagasinets DNA. Ambitionen er, at Illum bliver Nordens mest eksklusive stormagasin.
I interviewet med Berlingske Business lægger Jeanette Aaen, som begyndte som administrerende direktør for Illum i september, ikke skjul på, at Illum har skruet op for de eksklusive brands i forbindelse med Illums ombygning og relancering, som forventes endelig færdig i 2017.
LÆS OGSÅ: Brandingekspert: Illum siger farvel til en stribe almindelige kunder
LÆS OGSÅ: Illum: Vi skal være en international succes
Dyrker forkælelsen
- I øjeblikket taler alle om digital disruption i detailhandlen, og at internethandelen er den nye agenda. Det er ikke Illums dagsorden. Vi går derimod tilbage i tiden til kernen af, hvad der gør det rart at handle: Det gode kundemøde. Den ekstravagante service. Den fantastiske oplevelse. Det er det, vi skal omfavne. Vi dyrker forkælelsen, og vi henvender os til den kræsne forbruger, der netop stiller krav til oplevelse og service, forklarer Jeanette Aaen til Berlingske Business.
I november genåbnede Illum officielt sin eksklusive 2. etage med mode og sko til kvinder som led i renoveringen, der startede i 2013. Ombygningen begyndte, da La Rinascente i 2013 købte stormagasinet for at ’løfte det op til det næste niveau ved at give Illum et mere luksuriøst, internationalt strejf'.
LÆS OGSÅ: Ombygning koster Illum millionunderskud
Læs hele artiklen på Berlingske BusinessFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter