Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Direktør kæmper imod afgørelse fra Sø- og Handelsretten

Foto: Colourbox



Onsdag den 21 september 2022 kl. 11:57 - Kilde: Finans

Ifølge Sø- og Handelsretten kan kunderne i tre butikker kræve deres abonnementsbetalinger tilbage. Men dommen bliver anket.

Kunder, der inden for de seneste år har betalt for et abonnement efter køb af varer på netbutitikkerne buuks.dk, pluus.dk og sayve.dk, er ikke bundet af de pågældende abonnementsaftaler.

Sådan lyder en afgørelse fra Sø- og Handelsretten.

Forbrugerombudsmanden stævnede i oktober 2020 selskaberne bag netbutikkerne, fordi man ikke mente, at det har fremgået tydeligt nok, at der var tale om en abonnementsordning.

Retten har desuden pålagt netbutikkerne at orientere kunderne om, at de ikke er bundet af abonnementerne og derfor kan kræve tilbagebetaling.

Men direktøren for de tre butikker, Rasmus Andersen, kæmper imod og anker dommen, lyder beskeden til Finans.

- Vi har gennem de seneste år adskillige gange rettet henvendelse til Forbrugerombudsmanden for at sikre os, at vi arbejder i tråd med Forbrugerombudsmandens tolkning af reglerne, siger Rasmus Andersen i en pressemeddelelse ifølge mediet.

- Til vores store undren har Forbrugerombudsmanden på intet tidspunkt ønsket at mødes med os, tale med os eller yde brugbar vejledning, siger han.

Har modtaget mange klager

Forbrugerombudsmanden har modtaget 415 klager over buuks.dk, 165 klager over pluus.dk og 216 klager over sayve.dk.

- Vi har ønsket at få fastslået, at man hverken må eller kan tjene penge ved at skjule abonnementer for forbrugerne. Derfor har vi både politianmeldt virksomhederne og anlagt denne retssag om tilbagebetaling, der nu er blevet afgjort af Sø- og Handelsretten, siger Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen som reaktion på dommen.

- Sø- og Handelsretten fastslår, at forbrugerne ikke er bundet af abonnementsaftalerne. Forbrugerne må derfor som udgangspunkt kunne kræve deres abonnementsbetalinger tilbagebetalt fra virksomhederne, siger hun i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Flere nyheder på top 20-liste over de mest brugte netbutikker

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD