Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Velkørende shoppingcenter er blevet kåret som landets bedste





Tirsdag den 10 maj 2022 kl. 06:00 af: Redaktionen

Kunderne er vendt tilbage efter coronakrisen, og nu er dansk shoppingcenter også kåret som årets bedste.

Da Jakob Birkbøll blev adm. direktør for Rødovre Centrum for godt et halvt år siden, overtog han et shoppingcenter, som var kommet særdeles godt igennem coronakrisen.

Den gode udvikling er ikke gået ubemærket hen hos foreningen Nordic Council of Shopping Centers (NCSC), som netop har kåret Rødovre Centrum som årets bedste shoppingcenter.

- Juryens udgangspunkt har været centerets performance, både i forhold til de økonomiske nøgletal, ledige lejemål, løbende udvikling og ikke mindst i forhold til at fastholde footfall, skriver NCSC i en pressemeddelelse.

- På disse parametre har Rødovre Centrum været intet mindre end ”best in class”. Rødovre Centrum er fortsat ét af de shopping centre, der i Danmark lægger barren højt, og ikke mindst i kraft af sin egenart skaber en lang række handelsstrøg, der mere minder om en hovedgade end et center, skriver NCSC.

De øvrige nominerede til prisen var Amager Centret, Bytorv Horsens, Frederiksberg Centret og Næstved Storcenter.

I april kunne Jakob Birkbøll fortælle, at kunderne er vendt talstærkt tilbage til Rødovre Centrum, og at de i gennemsnit bruger flere penge end før.

- Det er for mig et signal om, at vi har været savnet i perioden med nedlukning, men også, at der stadig er behov for de fysiske butikker, sagde han i en pressemeddelelse fra Ejendom Danmark.

Rødovre Centrum vandt også i kategorien for bedste marketingkampagne.

LÆS OGSÅ: Direktør for Rødovre Centrum: Kunderne bruger flere penge



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD