Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Undersøgelse: Mange netbutikker kører med stort underskud

Foto: FDIH



Torsdag den 19 november 2015 kl. 11:35 af: Lise Møller Schilder

Selvom danskernes lyst til at købe ind på nettet er eksploderet, har langt fra alle netbutikker kunne tjene penge. Det viser Deloitte-undersøgelse.

Tøj, elektronik og bøger er nemt at sælge over nettet. Men det er ikke nødvendigvis nemt at få en god forretning ud af, særligt hvis man er en af de mindre netbutikker. Det viser en ny undersøgelse fra Deloitte.

- Selv om e-handelsvirksomhederne har fået mere at lave, oplever vi betydelige fald i rentabiliteten. I 2014 var den gennemsnitlige overskudsgrad således på minus 7,9 procent. Det er i sagens natur et uholdbart resultat, siger Deloittes ekspert i e-handel Christian Sanderhage i en pressemeddelelse.

Særligt de mindre virksomheder med to til ni ansatte er udfordret på indtjeningen, viser undersøgelsen. I 2014 tjente de kun 55.000 kroner per ansat.

- Ligesom i de fleste andre brancher er det en fordel at være en stor virksomhed, når man sælger varer på nettet. Virksomheder med mere end 50 ansatte tjente således 197.000 kroner per ansat i 2014. Det vidner om, at der er betydelige stordriftsfordele ved handel på nettet, som små virksomheder ikke kan udnytte, siger Christian Sanderhage.

Røde tal er hverdag for mange

Udviklingen har betydet, at mange af de mindre netbutikker endte 2014 med røde tal på bundlinjen. Faktisk havde hele 40 procent af netbutikkerne med to til ni ansatte underskud i 2014.

- For de store virksomheder er tallet 11 procent. Det er klart, at der er grænser for, i hvor mange år, man som virksomhed kan køre med underskud. På et tidspunkt er man selvsagt nødt til at dreje nøglen om, siger Christian Sanderhage.

Deloitte vurderer, at cirka 23 procent af netbutikkerne i dag er økonomisk trængte.

LÆS OGSÅ: Netbutikker betaler Trustpilot for at skjule anmeldelser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD