Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Ny leveringstrend booster netbutikker

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 12 november 2015 kl. 10:14 af: Lise Møller Schilder

Konkurrencen om at levere pakker til forbrugerne er steget markant, og derfor regner netbutikkerne med en vild pakke-vækst de næste tre år.

Forbrugerne vil gerne handle på nettet, og det kan se på netbutikkernes optimistiske forventninger til fremtiden. I en undersøgelse lavet af netbutikkernes brancheforening FDIH siger 80 procent af netbutikkerne, at de forventer at fordoble antallet af pakker, de sender ud de næste tre år.

Det skriver FDIH i en pressemeddelelse.

En af grundene kan være, at der er kommet mange aktører på markedet for pakkelevering, vurderer FDIH.

- Netbutikkerne oplever kunderne som reelt interesserede i at få tilbudt forskellige leveringsformer, og derfor bliver flere leveringstyper et konkurrenceparameter i de kommende år. Undersøgelsen viser også, at kunderne er meget opmærksomme på fragtpriser, så vi vil se flere tilbud om gratis fragt, siger administrerende direktør for FDIH, Niels Ralund, i pressemeddelelsen.

Vild leveringsvækst

I 2012 havde næsten halvdelen af butikkerne kun én distributør. Mens det i 2015 kun er hver fjerde. Antallet af butikker med mere end fem distributører er fordoblet i samme periode.

Forventningerne til fremtidens leveringsformer er mere delte, skriver FDIH. 35 procent af butikkerne mener, at det vil blive normalt om fem år at have ekspreslevering inden for otte timer. 30 procent er uenige i den betragtning, mens resten svarer enten 'ved ikke' eller 'hverken/eller'.

Generelt er der også forskel på forventningerne til fremtidens udfordringer. De store netbutikker forventer ordreændringer, mens de mindre og mellemstore butikker forventer at måtte slås med lagerkapacitet som en udfordring. Alle er dog enige om, at dataflow mellem IT-systemer er en udfordring.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked: Sådan satser vi mere på netsalg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD