Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Tirsdag byder på genåbninger og mildere restriktioner for detailhandlen

Foto: detailfolk.dk



Tirsdag den 13 april 2021 kl. 11:55 af: Kristian Holgersen

En række shoppingcentre kan fra i dag igen tage imod kunder, og samtidig bliver de strenge krav for detailhandlen lempet.

Lidt af den gamle hverdag er vendt tilbage hos landets shoppingcentre og stormagasiner, som har et areal på 15.000 m2 eller derunder.

Fra tirsdag morgen - den 13 april - kunne de nemlig igen tage imod kunder efter flere måneders tvangslukning. Det sikrer endnu en etape af regeringens plan for genåbning af samfundet.

Trods genåbningen er der ikke lagt op til et stormløb af kunder, lyder vurderingen fra to centerchefer, som Ritzau har talt med.

- Men man har jo set, at resten af Danmark næsten har haft åbent i en lille måneds tid. Så jeg forventer egentlig ikke, at der kommer noget stort pres på kapaciteten, siger Christian Schreiber til Ritzau ifølge Berlingske. Han er center manager for Hvidovre C og Nørrebro Bycenter.

Løsner op for krav

Samtidig med genåbningen har regeringen også besluttet at slække en smule på restriktionerne i detailhandlen. Det skriver Erhvervministeriet.

Det betyder, at det fra i dag, tirsdag, er slut med tidsbestilling for at komme i de store udvalgsvarebutikker.

Derudover bliver arealkravene på tværs af detailhandlen gjort mere enkle, så der ikke længere skelnes mellem dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker eller indkøbscentre.

Store udvalgsvarebutikker på over 10.000 m2, der tidligere havde et maks. på 250 kunder i butikken, får nu et arealkrav på 10 m2 pr. kunde, skriver Erhvervsministeriet.

- Mens andre lande i Europa taler om nedlukning, går vi i Danmark mod lysere tider. Derfor kan vi nu blandt andet løsne arealkravene til vores detailhandlen. Det betyder mere liv i gågaden, men også at man som butiksejer eller kunde får lettere ved at gennemskue reglerne, siger erhvervsminister Simon Kollerup (A).

LÆS OGSÅ: Regler for genåbning af shoppingcentre møder kritik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD