Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stærke tal fra genåbningen trods lukkede shoppingcentre

Foto: detailfolk.dk



Friday den 12 March 2021 kl. 11:15 af: Kristian Holgersen

Gennem den første uge af genåbningen har danskerne sørget for en stærk udvikling i forbruget, viser tal fra Danske Bank.

Den første uge af marts, hvor store dele af detailhandlen endelig kunne genåbne, har været en travl omgang for rigtig mange butikker.

Ifølge nye tal fra Danske Bank, som bygger på betalinger med kort og Mobilepay, lå forbruget i de fysiske butikker - eksklusiv supermarkederne - syv procent over normalen for perioden.

Ugen op til genåbningen lå niveauet nede på 66 procent.

- Tager man højde for tilbagegangen i brugen af kontanter, så er der tale om en tilbagevenden til et normalt forbrugsniveau, skriver Danske Bank i en analyse. Og det er faktisk bedre, end det umiddelbart lyder.

- En normalisering af forbruget i de fysiske butikker er en stærk udvikling, ikke mindst fordi indkøbscentre og store butikker stadig er lukkede, slår Dansk Bank fast.

Udviklingen slår særligt stærkt igennem hos de fysiske tøjbutikker, som gik fra nul til et forbrug på 16 procent over normalen. Det er også værd at notere sig, at den samlede handel på nettet er gået en smule tilbage.

Stigningen i forbruget overrasker Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

- Det kommer bag på mig, at de er så stærke, ud fra betragtningen af at der stadig er en del, der ikke er åbnet. Hvis der er en ting, som de her tal bekræfter, så er det, at når der bliver åbnet, så er danskerne også klar til at bruge penge, siger Louise Aggerstrøm Hansen til Børsen.

LÆS OGSÅ: Forbrugertilliden falder: Økonom ser en klar tendens hos danskerne



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD