Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Unge forbrugere svigter fysiske butikker efter coronakrisen

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 1 februar 2021 kl. 10:44 af: Kristian Holgersen

Generationskløften vokser. Ifølge en undersøgelse vender de ældre tilbage til butikkerne i stor stil - med de unge er det lidt anderledes.

Lige så snart coronakrisen slipper sit faste greb om samfundet, står de ældre forbrugere på 60 plus klart til at strømme ud i handelsgaderne igen.

Det viser en undersøgelse fra konsulenthuset Wilke, som bygger på en rundspørge blandt 3.000 danskere.

Hos aldersgruppen af forbrugere over 60 år vil forbruget i fysiske butikker nemlig blot falde med én procent på den anden side af pandemien, hvor nethandlen har oplevet en stærk tilslutning. 

Hos de yngre forbrugere fra 18 til 29 år får de mange måneder med nedlukninger, mundbind og afstandskrav en større effekt. Samlet set forventer forbrugerne i den aldersgruppe, at deres indkøb i fysiske butikker falder med syv procent på længere sigt.

- Særligt blandt de ældre ses corona som en ubehagelig parentes. De glæder sig til at komme tilbage til det liv og den adfærd de kender. Det gælder selvfølgelig især i forhold sociale aktiviteter, men også i forhold til deres indkøb. De savner kort sagt de gode gamle butiksoplevelser, siger Morten Schrøder. Han er direktør i konsulenthuset Wilke.

- Med de unge ser det lidt anderledes ud. For selvom de i et vist omfang også forventer at vende tilbage til butikkerne, så forventer de, at en større grad af deres indkøb permanent er flyttet online. Særligt de mere trivielle dagligdags indkøb, siger han.

Vigtigt med flere kanaler

Trods forskellene har de ældre generationer været markant flittigere end sædvanligt til at handle ind på nettet. En stigning på 11 procent er det blevet til under coronakrisen, viser rundspørgen fra Wilke.

Blandt de unge er tallet endnu højere- nemlig 21 procent.

Ifølge branchedirektøren i Dansk Industri Handel - Sidsel Dyrholm Holst - viser rundspørgen, hvor vigtigt det er at have digitale kanaler til rådighed inden for detailbranchen.

- Det er vigtigt, at handelsvirksomheder ser kunderejsen som et samspil mellem on- og offline og fokuserer på at inkorporere fysisk og digital interaktion der hvor de kan møde kunderne - i butik eller webshop. Begge kanaler skaber værdi på hver sin måde og for hver sin gruppe af kunder, siger hun.

LÆS OGSÅ: Digital markedsplads får hjælp af unge hjerner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD