Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Stor forløsning i Imerco efter flere år med underskud

Foto: detailfolk.dk



IMERCO HOLDING A/S

- Imerco er Danmarks største isenkramkæde med mere end 160 butikker.

Omsætning
2020: 1.493 mio. kr
2019: 1.353
2018: 1.299
.
Primær drift
2020: 58 mio. kr.
2019: -38
2018: -70

Årets resultat
2020: 20 mio. kr.
2019: -59
2018: - 88

Kilde: Imerco

Thursday den 18 March 2021 kl. 10:07 af: Kristian Holgersen

Den eksplosive vækst vendte tilbage midt i en pandemi, lyder meldingen fra Imerco, der ellers har tabt millioner i massevis gennem de senere år.

Fra 2017 til 2019 fortalte årsregnskaberne fra isenkræmmerkæden Imerco nogenlunde den samme historie: Underskud, underskud, underskud.

Med tanke på den hærgende coronakrise, så virker det måske ikke særlig oplagt, at en kæde med fysiske butikker over hele landet har brugt 2020 på at gøre comeback i regnskabsmæssig forstand.

Ikke desto mindre er det tilfældet, viser den friske årsrapport fra Imerco, hvor væksten ligefrem bliver kaldt eksplosiv.

Omsætningen stiger med 140 millioner kroner til et samlet niveau på næsten 1,5 milliarder, mens de røde tal på bundlinjen bliver erstattet med et solidt plus på 26 millioner før skat - en forbedring på 102 millioner.

Imerco har opnået en stigning i omsætning trods to måneders tvangslukning af centerbutikkerne i foråret og den endnu strengere nedlukning af detailhandlen i de normalt travle dage lige efter jul.

- Forbruget i 2020 har været positivt præget af, at vores kunder har opholdt sig i deres hjem samt den fremskudte udbetaling af feriemidler, siger Frederik Brønnum, administrerende direktør i Imerco.

Stålsat fokus på omnichannel

Samtidig kan Imerco nu begynde at nyde godt af de større investeringer i omnichannel-strategien, som virksomheden har arbejdet med gennem de seneste fem år. 

- I foråret 2020 blev Klik & Hent lanceret, som giver kunderne mulighed for at bestille en vare på Imerco.dk og afhente den i deres foretrukne butik med valgfri betaling i butikken eller online samt afhentning helt ned til to timer efter bestilling, siger Frederik Brønnum.

På Imerco.dk var salgsvæksten mere end 80 procent i 2020, mens omkostningerne blev reduceret med 29,9 procent. Den slags tal må være gode tegn for enhver forretning.

Udvikling på nettet er fortsat ind i det nye år, hvor Imerco har været stærkt påvirket af tvangslukkede butikker.

- Vi oplever en enorm vækst på Imerco.dk, hvor vi realiserer over indeks 350, og efter genåbningen af strøgbutikkerne ser vi ligeledes en stor fremgang, siger Frederik Brønnum.

- Vi er ikke i tvivl om, at vi gør alle de rigtige ting med et stålsat fokus på omnichannel og ikke mindst vores kunder i centrum, siger han.

Et dyrt opkøb

Den delvise overtagelse af konkurrenten Inspiration i august 2017 endte med at trække dybe spor efter sig i de efterfølgende årsregnskaber.

- Det langstrakte forløb op til opkøbet af Inspiration, grundet konkurrencemyndighedernes lange behandlingstid, gjorde, at Inspiration-butikkerne var inde i en meget negativ udvikling på overtagelsesdagen, som skulle vendes rundt, har Frederik Brønnum tidligere udtalt

- Derfor har vi brugt ekstraordinært mange ressourcer, kræfter og økonomi på at få Inspiration-butikkerne integreret i koncernen, sagde han i en pressemeddelelse for år tilbage.

Årsregnskaberne for 2018 og 2019 bærer således præg af afvikling af tabsgivende butikker, men også udrulningen af det nye butikskoncept Imerco Home.

LÆS OGSÅ: Imerco vil have sine egne mærker frem i lyset



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD