Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Stopper som topchef for sit enorme livsværk

Foto: Mikkeller



Torsdag den 8 oktober 2020 kl. 09:53 af: Kristian Holgersen

Stifteren af det kendte ølfirma Mikkeller stopper som administrerende direktør. Han bliver afløst af en tidligere Pandora-profil.

Fra hjemmebryggeri i en lille lejlighed på Vesterbro til big business: Mikkel Borg Bjergsø, stifteren af Mikkeller, har været på lidt af en rejse, siden han for første gang begyndte at fremstille sit eget øl i årene efter årtusindskiftet.

Men nu træder Mikkel Borg Bjergsø et lille skridt tilbage i livsværket Mikkeller, der har barer og restauranter over store dele af verden.

Posten som administrerende direktør bliver overladt til en kandidat udefra, mens han selv fortsætter som kreativ direktør. Det skriver Mikkeller i en pressemeddelelse.

- I løbet af de sidste år har jeg brugt meget tid på vækst og økonomi, og det er ikke her, min hovedinteresse ligger, siger Mikkel Borg Bjergsø.

De opgaver kan han i stedet overlade til den nye administrerende direktør, 44-årige Kenneth Madsen. Han kommer fra en stilling som direktør for markederne Asien og Australien i smykkevirksomheden Pandora, men han har også 25 års erfaring fra Carlsberg at trække på.

- Med Kenneths hjælp får jeg tid til at koncentrere mig om og passe ordentligt på det, jeg virkelig er god til, nemlig at udvikle den kreative del af Mikkeller - produkterne og mærket, siger Mikkel Borg Bjergsø.

Asien er målet

Kenneth Madsens kendskab til de asiatiske markeder bliver en fordel i jobbet som topchef i Mikkeller.

Tidligere på året åbnede Mikkeller en bar i Shanghai - virksomhedens første i Kina - og den har generet en langt højere omsætning end gennemsnittet. Det siger noget om potentialet, lyder det fra Mikkeller, som har en ambition om, at det østlige Asien skal udgøre halvdelen af forretningen i 2022.

- Lige siden min tid i Carlsberg har jeg drømt om en dag at vende tilbage til ølbranchen, så da tilbuddet kom til at blive medlem af Mikkeller-holdet, var det en no brainer, siger Kenneth Madsen.

- Mikkeller er ikke kun et af de førende ølmærker på verdensplan med en stærk forretning i Europa og USA, men der er også et enormt potentiale for ekspansion på uudnyttede markeder som Kina, siger han.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør i Sportmaster stopper: - Forza nye udfordringer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD