Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Mandagens protester mod nedlukning mødte begrænset opbakning

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 16 February 2021 kl. 09:42 - Kilde: Flere medier

En opfordring til at bryde restriktionerne fra ugens start blev ikke fulgt af mange erhvervsdrivende. Politiet havde en overskuelig dag.

Da den fynske erhvervsmand Torkil Poulsen startede facebookgruppen “National genåbning 15. Februar 2021” gik der ikke længe, før antallet af medlemmer nærmede sig 10.000, og flere af landets nyhedsmedier løb da også med historien om det planlagte oprør mod restriktionerne. 

Torkild Poulsen havde et mål om at få 1000 erhvervsdrivende med på idéen om at genåbne mandag, men så stor var opbakningen langtfra.

Sent mandag eftermiddag kunne Rigspolitiet tælle 15 anmeldelser om ulovligt åbne butikker, skriver Avisen Danmark og flere andre medier.

- Det er første gang, at vi reelt oplever så mange anmeldelser på én og samme dag siger Kim Erik Hansen til avisen. Han er vicepolitiinspektør hos Rigspolitiet.

- Men rent procentuelt er det jo ufattelig små tal, og vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om der overhovedet er tale om civil ulydighed eller om folk, der ikke har haft styr på reglerne, fortsætter han.

Facebookgruppen “National genåbning 15. Februar 2021” blev lukket ned i fredags med den begrundelse, at den misinformerede om pandemien.

Samtidig har flere eksperter vurderet, at et brud på restriktionerne ikke kan retfærdiggøres af Grundloven, som flere af de utilfredse erhvervsdrivende ellers giver udtryk for. Det samme gjorde sig gældende, da smykkedesigner Mai Manniche fremturerede med et lignende argument tidligere på året.

LÆS OGSÅ: Regeringen lemper en flig af restriktionerne for detailhandlen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD