Lagkagehuset åbner første butik på Manhattan i denne uge
Efter tre års forberedelse er Lagkagehuset endelig klar til at slå dørene op til den første butik i New York.
På torsdag åbner lagkagehuset sin første butik i New York omkring Union Square på Manhattan. Det sker efter tre års forberedelse, skriver Berlingske.
Kæden går under navnet Ole & Steen i udlandet. Indtil videre har den åbnet 10 butikker i London, og nu er turen så kommet til USA.
New York er testby
Idéen er at åbne tre butikker i New York indenfor de næste seks måneder. Hvis det går godt, regner kæden med at udvide til andre byer i USA.
- I New York tester vi den strategi, som skal gælde for hele USA. Vi har valgt New York, fordi vi tror, at det er det sværeste marked at komme ind på. Så hvis vi kan klare os der, kan vi klare os alle steder, siger selskabets adm. direktør, Jesper Friis, og fortsætter:
- Samtidig er vi super ydmyge over for opgaven, for det er New York, og det er en kæmpe storby og noget, vi aldrig har prøvet før, og vi har meget, vi skal lære, siger direktøren.
Han vil ikke fortælle, hvor Lagkagehuset vil udvide, hvis det går godt i New York.
Succes i London
I dag har Lagkagehuset 89 butikker fordelt over Danmark, London og nu også USA. Indtil videre ser det ud til, at briterne har taget konceptet til sig, og direktøren håber derfor, at amerikanerne vil gøre det samme.
- Vi kan se på de undersøgelser, vi har lavet derovre, at det, vi laver, og den måde, vi laver det på, falder i utroligt god smag hos amerikanerne. Både vores brød, sandwich og kager, siger Jesper Friis.
Lagkagehuset er ejet af kapitalfondene Nordic Capital og L Catterton.
LÆS OGSÅ: Lagkagehuset henter tidligere Coop-direktør
Læs hele artiklen på BerlingskeIFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops