Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Konstitueret kædedirektør i Dagrofa forlader detailbranchen

Foto: PR



Tuesday den 25 May 2021 kl. 09:32 af: Kristian Holgersen

Efter en del år i detailbranchen tager Dagrofa-profil fat på et nyt kapitel. Han slutter sig til en tidligere kollega.

På årets sidste forårsdag - 31. maj - siger Kim Scheuer Nielsen farvel til Dagrofa, hvor han har været siden august 2016.

Lige nu er Kim Scheuer Nielsen salg- og marketingdirektør for Spar, Min Købmand og Let-køb, men tidligere på året blev han også indsat som konstitueret direktør i de tre dagligvarekæder, som har stribevis af butikker over hele landet.

Jobskiftet bliver samtidig et farvel til detailbranchen. Kim Scheuer Nielsen fortsætter nemlig arbejdslivet hos Zoologisk Have i København, hvor et job som kommerciel chef venter. Det skriver han i et opslag på LinkedIn.

- Efter fem fantastiske og vilde år i Spar, Min Købmand og Let-Køb, er det lidt ambivalent, at jeg takker af. Det har været 5 meget lærerige år, hvor vi har blandt andet har skabt resultater som: Omsætningsvækst og øget markedsandele i kæderne, stærke kædekoncepter, stoppet tilbagegangen af butikker, modernisering af butikkerne og historisk høj kundetilfredshed, skriver Kim Scheuer Nielsen.

Før tiden i Dagrofa trådte Kim Scheuer Nielsen sine sko i legetøjskoncernen Top-Toy gennem 10 år. Han stod blandt andet for at skabe kundestrøm til butikkerne som Marketing Execution Manager.

I Zoologisk Have er den adm. direktør i øjeblikket Jørgen Nielsen. For en håndfuld år siden var han også at finde i Dagrofa som direktør for kæderne Meny, Spar, Min Købmand, Letkøb. På daværende tidspunkt var Kim Scheuer Nielsen også startet i fødevarekoncernen, fremgår det af LinkedIn.

LÆS OGSÅ: Dagrofa henter ny kædedirektør i succesfuldt modebrand



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD