Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Dagrofa vinder markedsandele - men millionerne fosser stadig ud

Foto: PR



DAGROFA

Koncernen består af butikskæderne MENY, SPAR, Min Købmand, Let-Køb samt Dagrofa Foodservice og Dagrofa Logistik.

Omsætning
2020: 17,4 mia. kr.
2019: 17,1
2018: 17,4

Driftsresultat (EBITDA)
2020: 236 mio. kr.
2019: 200
2018: 113

Resultat før skat
2020: -96 mio. kr.
2019: -122
2018: -593

Kilde: Dagrofa

Thursday den 25 March 2021 kl. 10:07 af: Kristian Holgersen

Coronakrisen deler Dagrofa i to: Dagligvarekæderne har kronede dage, mens det gør ekstraordinært ondt andre steder i koncernen.

Købmandskoncernen Dagrofa må stadig se langt efter sorte tal på bundlinjen, selvom årsregnskabet for 2020 gemmer på flere gode historier.

For første gang i flere år har Dagrofa tabt mindre end 100 millioner kroner - underskuddet lyder på 96 millioner kroner før skat - og samtidig vokser den samlede omsætning til 17,4 milliarder.

- Vi har opnået et meget godt resultat i detail, og vundet markedsandele, blandt andet ved for første gang siden 2015 at sikre organisk vækst i butiksnettet med flere nyåbnede butikker, end vi har lukket, siger koncernchef i Dagrofa, Tomas Pietrangeli.

Under coronakrisen er markedet for dagligvarer vokset med otte procent, men i samme periode har Dagrofa oplevet en vækst på 10 procent.

Fremgangen er sket på trods hårde tider for Dagrofa Foodservice, som trækker det samlede regnskab ned, understreger koncernchef Tomas Pietrangeli.

- Det gør naturligvis ekstraordinært ondt på Dagrofa Foodservice, at restauranter, caféer, hoteller og kantiner var lukket ned en stor del af året, men organisationen har alligevel formået at omstille sig løbende og vundet flere store kontrakter trods COVID-19-pandemien, siger han.

Har en opdateret strategi på vej

Gennem flere år har Dagrofa arbejdet med strategien #StærkereSammen, hvor det erklærede mål var at gøre købmandskoncernen til en rentabel forretning ved udgangen af 2021.

Trods årets underskud bliver der ikke pillet ved den målsætning.

- Resultatet i 2020 var forventet, og vi følger planen på trods af den negative påvirkning fra COVID-19 på foodservicesektoren. 2020-resultatet er drevet af øget omsætning og indtjening i detail samt effektiviseringer, og forhåbentlig kan vi også snart øge aktiviteten i Dagrofa Foodservice i takt med, at samfundet gradvist åbner mere op, siger Tomas Pietrangeli.

I 2021 vil Dagrofa formulere en ny strategi for 2022-2024, der skal sikre et sundt og bæredygtigt Dagrofa.

- Vi er kommet langt med vores ”StærkereSammen”-strategi i hele koncernen. Nu går vi en spændende fremtid i møde, hvor vi skal være endnu mere offensive, og det arbejde ser jeg frem til at gå i gang med sammen med resten af koncernen, siger Tomas Pietrangeli.

LÆS OGSÅ: Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD