Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Irma tager erfaren direktør tilbage fra konkurrenten

Jan Larsen vender tilbage til Irma efter flere år hos Føtex.




LEDELSEN I IRMA

Kædedirektør
Charlotte Nilsson Nordby

Kommerciel direktør
Rikke Wolff

Salgs-og driftsdirektør
Jan Larsen

Økonomichef
Jørn Mogensen

Marketingchef
Lise Hørdam

Konstitueret HR-chef
Emil Ejlersen

Kilde: Coop

Thursday den 11 March 2021 kl. 09:46 af: Kristian Holgersen

De sidste brikker på Irma-holdet er nu ved at falde på plads. Topchefen kalder det for et dreamteam.

Dagligvarekæden Irma får Jan Larsen tilbage på holdet som ny salgs- og driftsdirektør. Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Gennem de seneste otte år har Jan Larsen været salgsdirektør for varehuskæden Føtex, men set fra det store perspektiv er det nærmest kun en lille sidebemærkning i forhold til den lange karriere på 30 år i Irma.

Jan Larsen startede som salgsassistent og arbejdede sig siden hele vejen op til at blive salgsdirektør i Irma. Han nåede også at fungere som adm. direktør i tiden mellem Alfred Josefsens afgang og Jesper Uggerhøjs ankomst.

- Det er som at komme hjem, siger Jan Larsen om skiftet til Irma.

- Jeg er Irma-mand i hjertet og glæder mig til sammen med hele Irma-holdet at videreudvikle kæden, som den førende på både varer og service i branchen, siger Jan Larsen.

Holdet er på plads

I sidste halvdel af februar kunne Irma præsentere Charlotte Nilsson Norby som ny kædedirektør, og efter ansættelsen af Jan Larsen er holdet nu ved at være på plads, lyder det fra den absolutte topchef

- Med Jan på holdet får vi et dreamteam med den rette kombination af meget stærke kompetencer på både vare- og butikssiden, og dermed de bedste forudsætninger for at udvikle Irma til dansk dagligvarehandels ledestjerne inden for kvalitet på varer og kundeservice, Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i hele Coop.

Samtidig har Irma besluttet at give Rikke Wolff, som har været midlertidig kædedirektør for Irma, en plads som chef for HR- og forretningsudvikling. Hun har været hos Coop siden 2012.

- Rikke har gjort det rigtig godt i alle de opgaver, hun har påtaget sig. I det nye Irma skal vi have fuld fokus på udvikling af nye varer til kunderne. Med Rikkes evne til at skabe forandringer og resultater er hun den helt rigtige som kommerciel direktør for kæden, siger Kræn Østergård Nielsen.

Irma består af 68 butikker i hovedstadsområdet.

LÆS OGSÅ: Irma henter ny kædedirektør med erfaring fra Mars



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD