Irma-topchefens vej til det første købmandsjob

Foto: Irma
Kvalitet og kundefokus definerer Irma, mener kædedirektør Jesper Uggerhøj, der i dette portræt ser tilbage på sin første tid i chefstolen.
Den gennemsnitlige Irma-medarbejder har 15 års anciennitet, så der er et stykke vej op til gennemsnittet for kædedirektør Jesper Uggerhøj, der netop har rundet det første halvandet år som topchef for den danske dagligvarekæde.
Detailfolk.dk har mødt ham til en snak om netop den første tid på posten i en af landets ældste og mest traditionsrige dagligvarekæder. Han har sat os stævne på café, og over en cappuccino fortæller Irma-direktøren om sin vej til jobbet hos det hæderkronede Irma og om sine oplevelser det første halvandet år som øverste chef.
LÆS OGSÅ: Irma-topchef: "Led, som du selv vil ledes"
Fra Frederikshavn til Saudi Arabien
At Jesper Uggerhøj skulle blive direktør i en detailkæde var ikke noget, der umiddelbart lå i kortene. Den 43-årige direktør startede sin karriere som elev i det daværende MD Foods, det vi i dag kender som Arla, efter at have færdiggjort sin uddannelse på Frederikshavn Handelsskole.
Fødebyen Frederikshavn blev i forbindelse med jobbet hos MD Foods skiftet ud med først København, så Saudi Arabien og sidenhen Grækenland med stillinger som blandt andet eksportchef og salgs- og marketingschef. Efter 11 år i det danske andelsmejeriselskab takkede Jesper Uggerhøj ja til en stilling i England hos virksomheden Jamo, der producerer forbrugerelektronik. Her blev han chef for den engelske afdeling af et datterselskab.
Efter tre år gik turen igen hjem til Danmark, hvor han var hos Toms, Løgismose og sidst som adm. direktør i Premier Is, inden han i 2012 kom til Irma.
- Det er noget helt andet. Jeg har jo ikke været købmand før, siger Jesper Uggerhøj til detailfolk.dk om skiftet til detailbranchen.
Alligevel er han ikke i tvivl om, at når nu det skulle være detail, så var Irma den rigtige kæde for ham.
- Jeg har beskæftiget mig meget med og interesserer mig meget for fødevarer og fødevarekvalitet, og jeg synes, at den eneste kæde, der har holdt fanen højt for kvalitet, er Irma. Og det har de gjort på en flot og ansvarlig måde. De har, hvad man kan kalde en ”kvalitet før afsætning”-mentalitet, og det kan jeg godt lide, forklarer Jesper Uggerhøj om sit valg.
Han mener, at han med sin baggrund i fødevarebranchen kan være med til at tilføre Irma noget ekstra fremadrettet.
- Jeg har tidligere arbejdet meget med varerne og været med til at udvikle og differentiere dem. Og det er et af de kald, som jeg kan se, at Irma har i fremtiden. Vi skal arbejde endnu mere med at differentiere vores sortiment. Det kan jeg være med til at skabe nogle rammer for, så vi bliver endnu bedre til det og på den måde kan udvikle den del af forretningen yderligere, forklarer han.
(Artiklen fortsætter på næste side)
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Tabsramt kæde i Lars Larsen Group åbner flere steder i landet
Topchef glæder sig over flere kunder i butikkerne
Salling Group forlænger prisloftet
Biltema kører med en kæmpe investering
Konkurrenter svarer igen på melding fra den nye dreng i klassen
Fleggaard dropper tabsgivende nonfood-butik på nettet
Henter ny adm. direktør inden stor ekspansion
Familie giver slip på ejerskabet af kendt butikskæde
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops