Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Genbrugskæde får enormt overskud ud af omsætningen

Foto: Miriam Nielsen/Røde Kors




Monday den 17 April 2023 kl. 09:51 af: Kristian Holgersen

Markedet for genbrug er i rivende udvikling, lyder det fra chefen, som kan glæde sig over et trecifret millionoverskud.

De fleste steder i detailhandlen kan man kun drømme om at lave et overskud på 100 millioner kroner, når omsætningen lyder på 281 millioner.

Ikke desto mindre er det virkeligheden i årsregnskabet fra Røde Kors’ genbrugskæde på 255 butikker, som bliver drevet af frivilligt personale.

- Det er rigtig flotte tal, som vi selvfølgelig er glade for og meget stolte af. Tallene viser, at vores frivillige i butikkerne arbejder hårdt og målrettet for at sikre kunderne en god købsoplevelse, så de har lyst til at komme igen og igen, siger Tina Donnerborg, chef for Røde Kors Genbrug.

Omsætningen har aldrig været højere, og det forklarer Tina Donnerborg især med større klimabevidsthed. Forbrugerne tænker i stigende grad på genbrug som førstevalg.

- Markedet for genbrug er i rivende udvikling, og der er ingen vej tilbage – heldigvis, siger Tina Donnerborg.

De generelle prisstigninger, som har voldt besvær for både forbrugere og virksomheder, spiller en mindre rolle, lyder vurderingen.

- Omsætningen er steget lige så meget i januar og februar sidste år som i oktober og november, hvor inflation og generelle prisstigninger virkelig kunne mærkes. Det er tydeligt, at vi er i en tid, hvor miljøhensyn og klimabevidsthed vejer tungt, når forbrugerne skal træffe valg, siger Tina Donnerborg.

Indtjeningen fra Røde Kors’ genbrugssalg går til nødhjælpsarbejde og sociale indsatser i Danmark og ude i verden.

LÆS OGSÅ: Landsdækkende genbrugskæde forsøger sig med ny netbutik



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD