Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Landsdækkende genbrugskæde forsøger sig med ny netbutik

Blå Kors Genbrug i Billund. Foto: PR.




Monday den 13 March 2023 kl. 11:06 af: Kristian Holgersen

Kunderne handler ind bag skærmen, så derfor styrker en af landets store genbrugskæder satsningen på nettet.

Hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark, som driver 50 genbrugsbutikker over hele landet, åbner en ny netbutik.

Allerede for 10 år siden åbnede Blå Kors op for salg på nettet som en af de første på markedet for genbrug. Den gamle netbutik - lidtsmartere.dk - bliver nu afløst af en butik på organisationens egen hjemmeside.

- Vi er rigtig glade for at åbne en ny, flot webshop. Man kan sammenligne det med en genbrugsbutik - bare online - hvor kunderne kan handle genbrug døgnet rundt, siger Kirsten Marie Kragh, funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug og projektleder for den nye webshop.

- I vores fysiske butikker får vi mange flotte donationer indleveret. Nogle af dem samler vi i vores webshop, så endnu flere af vores kunder har mulighed for at gøre et godt køb, siger hun.

Mere tilgængeligt

Ligesom de mange fysiske butikker bliver netbutikken drevet af frivillige medarbejdere. De sidder på et lager i Aalborg.

Udviklingen af en ny netbutik er ét blandt flere tiltag, som skal gøre genbrug endnu mere tilgængeligt og indsamle flere penge til organisationens sociale hjælpearbejde.

- Flere steder har vi succes med selvbetjeningsløsninger, og vi åbner løbende større butikker, som skal gøre det til en oplevelse for kunderne at handle genbrug, siger Kirsten Marie Kragh.

- Vi vil gerne have solgt en masse genbrugsvarer, så vi kan hjælpe endnu flere børn og voksne godt videre i livet, siger hun.

Overskuddet fra Blå Kors' genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne gennem blandt andet væresteder, botilbud, terapi til børn og unge, familienetværk og ferielejre.

LÆS OGSÅ: Stor kæde af genbrugsbutikker slår salgsrekord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD