Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Stor kæde af genbrugsbutikker slår salgsrekord





Onsdag den 25 januar 2023 kl. 11:46 af: Kristian Holgersen

I jubilæumsåret nåede den landsdækkende kæde af genbrugsbutikker for første gang forbi 50 millioner kroner i omsætning.

De 110 genbrugsbutikker, som Folkekirkens Nødhjælp råder over, havde ekstra travlt sidste år.

For første gang ender den samlede omsætning på den pæne side af 50 millioner kroner - eller 54,5 millioner for at være helt præcis, skriver Folkekirkens Nødhjælp i en pressemeddelelse.

Den hidtidige rekord var 2019 og lå på 49,9 millioner kroner.

- Stigende priser har fået mange danskere til at tænke sig ekstra om, når de går på jagt efter nyt til garderoben eller hjemmet. For nyt kan godt være brugt. For eksempel har overtøj og striktrøjer været populære over vinteren, mens mange også køber stof, gardiner og lagner for selv at sy nyt, siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Generalsekretæren vurderer, at forbrugerne vil fortsætte med at købe brugt.

- Genbrug er kommet for at blive. Det er godt for vores klode, at vi genbruger vores ressourcer. Det er sjovt at gå i genbrug efter unikke fund, siger hun og fortsætter:

- Og som vi ser nu, er genbrug nødvendigt for mange mennesker i økonomiske krisetider,” siger hun og understreger vigtigheden af det overskud, som bliver generet af genbrugsbutikkerne, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Butikkerne, som sidste år kunne fejre 50 års jubilæum, bliver drevet af mere end 3000 frivillige medarbejdere.

LÆS OGSÅ: Friske millioner skal gavne genbrugsplatform i Danmark



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD