Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Fuld opbakning: Ejer pumper en halv milliard i danske butikker





ALDI DANMARK ApS

Omsætning (mio. kr)
2020: 3.921
2019: 3.640
2018: 3.670
2017: 3.828
2016: 3.664

Årets resultat (mio. kr)
2020: -342
2019: -512
2018: -381
2017: -326
2016: -243

Kilde: Aldi Danmark

Tirsdag den 21 september 2021 kl. 10:51 af: Kristian Holgersen

Et ekstra skud kapital på over en halv milliard kroner er endnu et vidnesbyrd om, at de tyske ejere stadig tror på Aldi Danmark.

“Now I’m strong enough to live without you!”

Sådan lyder en del af originalteksten til Cher-hittet Strong Enough, som Aldi Danmark lige nu bruger en fordanskning af i sine tv-reklamer.

En dag bliver discountkæden måske også i stand til at klare sig uden jævnligt at få økonomisk hjælp fra de tyske ejere i Aldi Nord. Men indtil videre har den danske forretning stadig brug for støtte.

Senest har Aldi Danmark modtaget en kapitalforhøjelse på 520 millioner kroner. Det viser en opdatering i cvr-registeret. Gennem de seneste fem år løber indsprøjtningerne op i mere end tre milliarder.

De ekstra midler skal bruges på den gennemgribende revitalisering, som skal trække discountkæden ud af flere års økonomiske vanskeligheder.

- Aldi Danmark har en ambitiøs vækststrategi, som kræver både engagerede medarbejdere, tid og store investeringer. Eksempelvis har vi i denne måned åbnet tre nybyggede Aldi-butikker, skriver kommunikationschef Louise Wendelbo i en mail til Detailfolk.dk.

Hun lægger vægt på, at ejerne i Aldi Nord stadig tror på det danske projekt

- Det fortløbende arbejde med at modernisere vores butiksnet og de investeringer, det kræver, er naturligvis afstemt med vores ejere, Aldi Nord. Den aktuelle kapitaltilførsel er således et vidnesbyrd om vores ejeres fortsatte og fulde opbakning til Aldi Danmarks strategi og igangværende forandringsproces, skriver Louise Wendelbo.

Udviklingen er vendt

Gennem mange år har Aldi haft svært ved at få gang i hjulene og tjene penge på det danske marked. Men den adm. direktør - Finn Tang - ser alligevel glasset som halvt fuldt.

For selvom den hårdt prøvede discountkæde endnu en gang måtte indkassere et usædvanligt stort underskud - 342 millioner kroner for at være præcis - i 2020, så kan topchefen stadig mønstre lidt optimisme.

- Efter flere år med udfordringer er det lykkes os at vende udviklingen, udtalte han i forbindelse med offentliggørelsen af nøgletallene for 2020.

Den store plan for revitaliering kører på skinner, lyder forklaringen, og indtil videre har effekterne været bedre end ventet. I forhold til 2019 er der lagt 170 millioner kroner oveni resultatet - en forbedring på 33 procent.

- Det lyder måske mærkeligt, at man kan være tilfreds med et trecifret millionunderskud, men for os er det et vendepunkt og en markant milepæl. Vi følger vores langsigtede plan om at gå fra minus til plus, og første skridt var så at sige at få sat en prop i hullet, sagde Finn Tang, som har stået i spidsen for Aldi siden 2017.

LÆS OGSÅ: Megahits fra 90’erne bliver en del af Aldis nye reklameunivers



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD