Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Dagligvarekæde vil gerne droppe bonnerne

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 18 februar 2013 kl. 15:10

Vil du have bonnen med? Det har en dansk dagligvarekæde spurgt sine kunder om på Facebook. Planen er, at spare bonpapiret, men kundernes respons var blandet.

Hos SuperBrugsen kunne man godt tænke sig at spare på bonpapiret og derfor droppe, at bonnen udskrives automatisk. 

Men for at vide hvad kunderne synes om den idé, valgte SuperBrugsen, at spørge sine kunder på Facebook, og det gav 1.300 kommentarer på 12 timer, det skriver avisen 24timer. 

- Vi skal nok bruge en uges tid på at tygge os igennem alle kommentarerne, og så skal vi tage en beslutning om, om det er noget, vi skal rulle ud. Det er noget, vi styrer lokalt ude i butikkerne, så man kan sagtens forestille sig, at vi gør det i nogle butikker og ser, hvordan det går, og får nogle erfaringer derfra. Det vil vi nok sætte i gang i nogle butikker inden for nogle uger, siger Michael Løve, kædedirektør i Superbrugsen til 24timer. 

LÆS OGSÅ: E-kvitteringer tager fart i detailbranchen

Kunderne bekymret for prisfejl

Imens nogle kunder synes, det var en fin ide, at ekspedienterne fremover spørger dem, om de vil have bonnen med, mente andre at manglende bonner alt for hurtigt kunne føre til prisfejl, skriver avisen. 

- Det er lidt en gammel traver. Der sker fejl (...) Men de fejl går begge veje. Så der er ikke en udspekulerethed i at få fejl til at ske på den anden måde, som den kunde har skrevet. Men en af de ting, jeg i hvert fald har taget med, er, at prisfejl fylder rigtig meget hos vores kunder, siger Michael Løve til 24timer.

LÆS OGSÅ: E-fakturering nu også til de små

(Kilde 24timer)



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD