Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

E-kvitteringer tager fart i detailbranchen

Foto: e-kvittering



Onsdag den 5 december 2012 kl. 11:15 af: Mette Winkler

Efter hård modvind i 2008 er de elektroniske kvitteringer ved at vinde indpas i detailbranchen. E-kvittering rammer 2000 erhvervskunder i januar og vil fordoble sine 100.000 private kunder i 2013.

Magasin, Bilka, Føtex, Matas og Bauhaus er bare nogle af de store detailkæder, der er gået med til at gøre deres kvitteringer digitale. Når kunden betaler, er det altså muligt - for medlemmer af e-kvittering - at få sendt kvitteringen elektronisk til et digitalt kartotek.

På den måde slipper man for at skulle gemme gamle, krøllede kvitteringer i skuffer og skabe.

På vej siden 2008

Rune Pedersen har som adm. direktør og partner i firmaet e-kvittering arbejdet på modellen for e-kvitteringer siden 2008.

- Vi havde en del udfordringer i starten, fordi man af sikkerhedsmæssige årsager gik væk fra at identificere kunderne i butikkernes kasseapparater på deres kortnumre, forklarer han.

E-kvittering havde altså i første omgang satset sin model på en teknik, der var på vej ud.

- Det var hårdt for en nystartet virksomhed uden indtægter. Men der er sket meget siden degang, siger Rune Pedersen mere muntert i et interview med detailfolk.dk.

Store navne skal starte lavine

Der er sket så meget, at e-kvittering når op på 2000 forskellige udbydere af e-kvitteringer i januar 2013 - heriblandt nogle af de rigtig store navne. Det har givet selskabet mod på at køre en tv-kampagne for de digitale kvitteringer for at få flere med.

- Vi har en god portion kunder og butikker med fornuftige navne, de fleste kender, som har tilmeldt sig, og så er det med at skabe efterspørgsel og få mest mulig værdi i fødekæden, siger Rune Pedersen.

E-kvittering kørte sin første tv-kampagne i september. Over en periode på fire uger gav det 25.000 nye private brugere.

- Og vi forventer nogenlunde det samme denne gang, siger han.

Håber på indtjening i 2013

Øverst på årets ønskeseddel skriver Rune Pedersen, at antallet af private kunder, der opretter en profil hos e-kvittering, stiger fra lige over 100.000 til 200.000.

E-kvittering tjener ingen penge på projektet endnu, men tror og håber på, at det kommer til at ændre sig i 2013.

App skal hjælpe kunder i butikker uden e-kvitteringer

E-kvittering har skabt en applikation, der gør det muligt for kunderne at scanne deres kvitteringer fra de butikker, der endnu ikke tilbyder e.kvitteringer. På den måde skal kunderne have både et digitalt kartotek og en skuffe med gamle bon'er.

E-kvittering passer til 20 typer kasseapparater

E-kvittering udvider hele tiden softwaren, så den er kompatibel med så mange systemer inden for kasseapparater som muligt. Lige nu kan e-kvitteringerne integreres i 20 forskellige kasseapparater, og for at nå ud til de mindre butikker stiler E-kvittering mod 30.

- Softwaren er ikke særlig tung. Vi har kunder lige fra de store kæder til den lille guldsmed. Det er ingen hindring, siger Rune Pedersen, der anser det for højst sansynligt, at nye kunder kan se systemet køre allerede dagen efter bestillingen. 

Idéen opstod af irritation

Det var Rune Pedersens bror, der kom på idéen til e-kvitteringer.

- Han havde indbrud i sin bil og skulle sandsynliggøre sine værdigenstande over for forsikringsselskabet. Det kunne han ikke, og så blev vi enige om, at der måtte være en smartere måde at gøre det på, fortæller Rune Pedersen.

På trustpilot er brugerne da også begejstrede for idéen. Til gengæld savner de en videreudvikling af hjemmesiden og flere butikker, der tilbyder e-kvitteringer.

- Vi forstår godt, de vil have flere butikker. Det er det, vi har arbejdet på i 18 måneder, og det er det du kan se i januar. Nu kommer rullet mere kontinuerligt, og kunderne tilmelder sig med jævne mellemrum, siger Rune Pedersen til detailfolk.dk



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD