Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

E-fakturering nu også til de små

Foto: morguefile.com



Fakta

E-fakturering

Det er en almindelig misforståelse, at en e-faktura er en pdf. Det er hverken en scannet eller faxet version af en papirfaktura eller en EDI eller XML datafil.

En e-faktura er en faktura, der kan sendes og modtages elektronisk, men i lige præcis det format den modtagende virksomhed har brug for, så den kan indgå i deres ERP/økonomisystem.

Kilde: Basware

 

Wednesday den 12 December 2012 kl. 08:25

Der er optimisme at spore hos udbydere af e-fakturering, der forventer at finde nye kunder blandt de mindre virksomheder, som kæmper med bogføringen af de traditionelle papirfakturaer op til jul.

Der kommer et e og en bindestreg ind foran flere og flere begreber. E-handel, e-kvitteringer og nu også e-fakturaer.

It-virksomheden Norriq har indgået en partneraftale med Basware, der siden 1999 har udviklet e-fakturerings- og e-indkøbsløsninger. Sammen satser de to selskaber nu på løsninger til mindre og mellemstore virksomheder, hvor Basware tidligere kun har solgt deres løsninger til de helt store virksomheder. Det er nye cloudløsninger, der gør det nye produktprogram muligt.

2500 kunder i 2013

Norriq har i første omgang tilbudt sine eksisterende kunder at udvide deres løsninger til at omfatte e-fakturering, og virksomheden melder om god respons fra de kunder, der er blevet præsenteret for fænomenet. Norriq regner med, at 2500 kunder har købt en e-fakturaløsning inden for ét år.

Blandt de begejstrede er ifølge Norriq en række guldsmede.

- Guldsmedene er ved at vælte under læsset af papirfakturaer og det store arbejde der ligger i at håndtere dem. Det er ikke usædvanligt, at blot én faktura indeholder 100 varenumre. Disse skal hver især tastes ind i økonomisystemet. Man kan sagtens forstå, hvorfor det er så stort et arbejde for guldsmedene og hvor mange fejl, der kan ske, når de samtidigt skal gå til og fra for at ekspedere deres kunder. De har virkelig brug for værktøjer, der kan hjælpe dem med at håndtere fakturaerne, siger Norriqs C5 Manager, Heini Frederiksen.

Skidt nyt for bogholderiet

Fordelene ved at kunne sende e-fakturaer ud til kunderne er i ifølge Basware, at det giver et bedre overblik, og at betalinger kommer hurtigere og nemmere i hus. Derudover hævder selskabet, at virksomheder kan skære administrative omkostninger på op til 60 procent.

- Man kan man få løsninger, der håndterer hele workflowet internt i virksomheden. Har man en løsning til e-fakturahåndtering, kan man optimere denne ressourcetunge proces også. Typisk opnår man en ROI på over 130 % i løbet af det første år med en 50 % mindre medarbejderstab, skriver Basware i en pressemeddelelse.

(Basware)



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD