Chef for stor satsning i Meny har sagt stop
Den kommercielle chef for dagligvarekæden Menys satsning på nethandel og vin stopper efter kort tid.
I oktober blev Morten Jensen præsenteret som kommerciel chef for e-handelsplatformen Meny Vin, hvor Meny sælger vin til kunder i hele landet.
Efter godt otte måneder har Morten Jensen valgt at stoppe, skriver han i et indlæg på LinkedIn.
- Grundet uenigheder om den strategiske retning, er jeg fratrådt som kommerciel chef, skriver Morten Jensen.
Han takker desuden Jesper Gottschalck Bjerring, CCO i Dagrofa, og kædedirektøren i Meny, Richo Boss, for at give ham chancen.
- Hvad fremtiden bringer? Det finder jeg ud henover den kommende periode, men mon ikke det bliver noget hvor det drejer sig om at gøre det lidt bedre i dag end dagen før, skriver Morten Jensen på LinkedIn.
Morten Jensen kom til Dagrofa i 2019 som sortiments- & konceptchef for Spar, Min Købmand & Let-Køb. Tidligere har han trådt sine sko hos Coop - først som uddeler og siden som en del af ledelseslaget.
Større fokus på vin
I oktober begyndte Meny at teste en e-handelsplatform med fokus på salg af vin. Lanceringen af Meny Vin var første forsøg på at skabe en landsdækkende salgskanal online.
- Vi arbejder i Dagrofa kontinuerligt på at forbedre kundeoplevelsen gennem digitalisering som led i vores overordnede strategi, #FremgangSammen, siger koncernchef Tomas Pietrangeli.
- Menys e-handelsplatform er en vigtig brik på en offensiv rejse mod de bedste digitale kundeoplevelser i Meny og Dagrofa. Jeg ser frem til, at vi snart for alvor kan begynde at se resultaterne af de nye digitale tiltag, vi arbejder på, siger han.
På sigt vil Dagrofa udvide e-handel til de varegrupper, hvor det giver mening, som koncernen formulerer det i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Meny ruller ny visuel identitet ud i kædens butikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Butikschefer i Netto kan få en Tesla i belønning
Prisbelønnet ejerleder stopper som topchef
7-Eleven lufter målsætning for reducering af madspild
Zalando henter dansk profil til nyoprettet chefstilling
Stort arrangement sætter fokus på detailhandel og byliv
Stort Netto-samarbejde runder en million
Stifter overtager direktørstolen i stor netbutik
Ny ejer trækker stikket på kendt tøjkæde
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Butikschefer i Netto kan få en Tesla i belønning
Prisbelønnet ejerleder stopper som topchef
7-Eleven lufter målsætning for reducering af madspild
Zalando henter dansk profil til nyoprettet chefstilling
Stort arrangement sætter fokus på detailhandel og byliv
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops