Utilfreds butikskæde overvejer at trække staten i retten
En landsdækkende kæde protesterer over tilblivelsen af den strengere rygelov. - Det sender vores branche samme vej som minkbranchen.
Butikskæden Smoke-It, som sælger e-cigaretter og tilbehør 33 steder i landet, ser lige nu på mulighederne for at lægge sag an mod staten.
Det skyldes utilfredshed over det forløb, der førte til en skærpelsen af rygeloven tilbage i 2019. Sundhedsstyrelsen bliver beskyldt for at holde på oplysninger om danskernes faldende tobaksforbrug, mens politikerne forhandlede på baggrund af ældre tal, der viste en stigning i forbruget.
Ifølge TV2 har partierne Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige klaget over forløbet og vil have sundhedsminister Magnus Heunicke (A) i samråd.
I Smoke-It har man forgæves forsøgt at råbe politikerne op, fordi skærpelsen af rygeloven blandt andet indebærer et forbud mod andre smage end tobak og mentol til væsker i e-cigaretter. Det kan ende med at gå hårdt ud over branchen og lukke butikker på stribe.
- Vi samlede det mest åbenlyse, beskrev forløbet og sendte det til Sundhedsministeriet i slutningen af november sidste år, siger Jeanett Andersen i en pressemeddelelse. Hun er konsulent i Smoke-It.
- Det var et sidste desperat forsøg på at få dem til at forstå, at grundlaget for den lov de stod overfor at vedtage, og som sender vores branche direkte samme vej som minkbranchen, var baseret på gamle tal og forkerte oplysninger, siger hun.
Mens Smoke-It ser på et muligt søgsmål, har Brancheforeningen for e-cigaretforhandlere i Danmark, BECIG, har sendt en klage til EU-kommissionen.
Svar fra Sundhedsstyrelsen
I et skrifligt svar til TV2 har Sundhedsstyrelsen forklaret, hvorfor de nye tal ikke blev lagt frem.
- Når Sundhedsstyrelsen hverken i rapporterne om Danskernes Rygevaner 2019 eller i pressemeddelelserne har nævnt et fald, skyldes det, at undersøgelserne fra 2018 og 2019 ikke direkte kan sammenlignes grundet ændringen i dataindsamlingsmetode, skrev Sundhedsstyrelsens presseafdeling.
LÆS OGSÅ: Møbelkæde undgik millionbøde: Men nu ender sagen i Landsretten
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Seneste nyheder
Ny udvikling i nethandlen: - Det gør ondt i hjertet
Salling Group lover kunderne priskrig
Pessimismen breder sig igen blandt forbrugerne
Faldende efterspørgsel bliver enden for særlig netbutik
Direktør stopper hos kendt tøjmærke
Lars Larsen Group sætter Ilva-direktør fra bestillingen
Måling: Danskerne holder på pengene
Louis Nielsen: Aftaler i shoppingcentre bremser ekspansion
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops