Undersøgelse: Disse ting gør netkunder trygge
Om undersøgelsen:
Undersøgelsen, som er foretaget af analyseinstituttet Yougov for anmeldelsesplatformen Trustpilot, viser også, at unge anvender brugeranmeldelser fra andre forbrugere i højere grad end ældre.
57 procent af de 18-34-årige svarer, at positive brugeranmeldelser har betydning for deres tillid til en onlinebutik. Blandt de 35-55-årige har dette betydning for 47 procent, mens tallet er 34 procent for de 56-74-årige.
Der er i alt gennemført 1017 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år i perioden 13.-14. januar.
Kilde: Yougov
En ny undersøgelse viser, hvad danske kunder vægter højt, når det handler om tillid til en webbutik.
Danske kunder har tillid til en webbutik, hvis den klart angiver leverings- og returregler, har tydelig kontaktinformation samt positive brugeranmeldelser.
Det viser en ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Yougov for anmeldelsesplatformen Trustpilot.
Undersøgelsen er interessant for netbutikker, da den handler om tillid til webbutikker.
I undersøgelsen svarer 69 procent, at tydelige leverings- og returregler har betydning for, om de har eller får tillid til en webbutik. 62 procent mener, at det har betydning, at webbutikken har tydelig kontaktinformation. Og næsten halvdelen af de adspurgte, 45 procent, mener, at positive brugeranmeldelser på for eksempel Trustpilot eller Tripadvisor medvirker til at skabe tillid.
LÆS OGSÅ: Netbutikker betaler Trustpilot for at skjule anmeldelser
To dominerende tendenser
Ifølge Mathilde Lykke Bülow, kommunikationschef hos Trustpilot, peger undersøgelsen på to dominerende tendenser, som skal være i orden for, at forbrugerne får tillid til en webbutik.
- Den ene handler om gennemsigtighed, det vil sige, at webbutikken er til at komme i kontakt med og informerer klart og tydeligt. Den anden handler om, at webbutikken skal være blåstemplet af andre, for eksempel ved at have positive brugeranmeldelser, siger Mathilde Lykke Bülow i en kommentar til undersøgelsen.
LÆS OGSÅ: Fdih om trends: Dét skal netbutikker være opmærksomme på
Og uddyber:
- Mange forbrugere har hørt om sager om snyd og fupbutikker på nettet og vil derfor gerne tage deres forholdsregler, når de handler online. At så mange kigger på blandt andet leveringsinfo og tydelig kontaktinformation er et rigtig godt tegn, for det er ofte her, en falsk butik vil falde igennem.
Resultater fra undersøgelsen:
Spørgsmål: Hvad har betydning for, om du får/har tillid til en webbutik? Du kan markere flere svar.
- At webbutikken tydeligt angiver leverings- og returregler: 69 procent
- At webbutikken har tydelig kontaktinformation: 62 procent
- At webbutikken har e-handelsmærket: 62 procent
- At webbutikken har positive brugeranmeldelser (fx på Trustpilot): 45 procent
- At webbutikken er dansk: 39 procent
- At webbutikken er brugervenlig: 39 procent
- At webbutikken ser professionel ud: 35 procent
- At webbutikken også har en fysisk butik: 33 procent
- At webbutikken er kendt (fx fra reklamer): 29 procent
- Ingen af disse: 1 procent
- Ved ikke: 5 procent
Den nye undersøgelse udført af Yougov er gennemført ved hjælp af 1017 Cawi-interview med danskere i alderen 18 til 74 år.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Læs artiklen her
Seneste nyheder
Milliardær på opkøb skaber god stemning i velkørende koncern
Erfaren detailprofil får ledende stilling i Coops lavpriskæder
Tålmodigt brødrepar åbner første butik på pengestærkt marked
Direktør advarer: Varer ligger og mister værdi i lukkede butikker
Rigmænd må til lommerne for at beskytte stor spisekæde
Udskældt netbutik går i tvangsopløsning
Jysk skifter navnet på de sidste 1.000 butikker
Dansk Erhverv: Sådan kunne en plan for genåbning se ud
Seneste afstemninger
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Bør butikkerne gennemføre Black Friday i 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Milliardær på opkøb skaber god stemning i velkørende koncern
Erfaren detailprofil får ledende stilling i Coops lavpriskæder
Tålmodigt brødrepar åbner første butik på pengestærkt marked
Direktør advarer: Varer ligger og mister værdi i lukkede butikker
Rigmænd må til lommerne for at beskytte stor spisekæde
Seneste blogindlæg
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen
Absurd ”Postmand Per-afgift" fra regeringen vil skade konkurrenceevnen og danske netbutikker
Amazons lancering i Sverige skærper nødvendigheden af fair og lige konkurrencevilkår