Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Topfigur fra discountkæde bliver retaildirektør i Matas

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 21 april 2021 kl. 10:46 af: Kristian Holgersen

Stillingen som retaildirektør i Matas bliver overtaget af en profil, der har været en del af den absolutte top i discountkæde.

Da Allan Kristoffersen i februar 2020 startede som retaildirektør i Matas, skulle det vise sig at være for en forholdsvis kort bemærkning.

Mindre end et år nåede han at være i virksomheden, inden han gjorde comeback for Coop i januar 2021, hvor en topstilling som koncerndirektør lå og ventede på ham.

Gennem et stykke tid har posten som ansvarlig for de mange fysiske butikker i Matas derfor stået ledig. Men nu er der fundet en afløser. Valget er faldet på Christian Schmidt, fremgår det af et opslag på LinkedIn fra hovedpersonen selv.

- Det er med stor glæde og stolthed, at jeg endelig kan fortælle, at jeg har fået muligheden for at blive en del af Matas og den imponerende rejse, de er på. Jeg er dags dato tiltrådt som Retaildirektør og ser frem til at blive en del af teamet, skriver han i opslaget.

Christian Schmidt har siden sommeren 2019 været næstkommanderende i Aldi Danmark med titlen Vice-CEO.

- Det betyder samtidig at min rejse med Aldi også stopper nu - det har været 2 spændende år, som jeg har været meget glad for. Tak for et godt samarbejde til alle hos Aldi - og al mulig held med den fortsatte rejse, skriver han på LinkedIn.

Tidligere i karrieren har Christian Schmidt været landedirektør og kædedirektør i hedengangne Top-Toy, mens han gennem små 10 år nåede forbi en række forskellige ansættelser i Bilka.

LÆS OGSÅ: Matas i parløb med førende netbutik efter store opkøb

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD