Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Matas-konkurrent på jagt efter milliarden får ny adm. direktør





Matas-konkurrent på jagt efter milliarden får ny adm. direktør

Susanne Snogdal er netop tiltrådt som adm. direktør for Nicehair.dk. Foto: Egmont.

- Nicehair.dk blev grundlagt i 2009 af Tonny Nielsen Bruun.

- I 2016 købte Egmont sig ind i virksomheden og er i dag majoritetsejer.

- Egmont, er ejer eller medejer af en række e-handelsselskaber i Norden.

Kilde: Egmont og Nicehair.dk

Monday den 1 March 2021 kl. 09:50 af: Kristian Holgersen

Endnu mere fart på væksten. Sådan lyder opgaven for den nye adm. direktør hos en af landets store forhandlere af skønhedsprodukter.

Mandag morgen havde Susanne Snogdal første arbejdsdag i netbutikken Nicehair.dk, hvor hun netop er hentet ind som administrerende dirketør.

Nicehair, der primært sælger pleje- og skønhedsprodukter, opnåede en omsætning på over 320 millioner kroner i 2020. Med Susanne Snogdal i spidsen fortsætter jagten på at ramme en milliard allerede i 2025, lyder det fra stifter Tonny Nielsen Bruun.

- Jeg er meget glad for, at Susanne Snogdal har sagt ja til at tage teten i NiceHair, siger han i en pressemeddelelse.

- Hun kommer med stort kendskab til markedet for skønhedsprodukter og har samtidig en stærk entreprenør-ånd, som vil være det helt rette til at fortsætte den positive vækstrejse, vi er på, siger Tonny Nielsen Bruun.

Susanne Snogdal har 14 års ledererfaring inden for salg og markedsføring af skønhedsprodukter i virksomheden Procter & Gamble. Desuden har hun blandt andet været med til at stifte softwarevirksomheden lumino.io.

Forbrugeren er vores chef

Som adm. direktør vil Susanne Snogdal især gøre en indsats for at komme endnu tættere på kunderne. Salg på nettet handler ikke kun om tech og tørre tal, men også om at forstå forbrugeradfærden bag tallene, mener hun.

- Jeg har været helt tæt på forbrugere i alle aldersgrupper, på tværs af lande, og kender indgående deres ønsker og udfordringer, om det er hårpleje, make-up eller det at pleje huden helt rigtigt, siger hun.

- Det at bringe forbrugeren tæt på forretningen er essentielt, så man forstår,hvordan produkterne passer ind i deres individuelle skønhedsrutiner og kan skabe værdi. Som jeg ser det, er forbrugeren vores chef, og i NiceHair skal vi give en fagligt stærk, sjov og nærværende oplevelse i øjenhøjde, fortsætter hun.

Susanne Snogdal afløser Allan Junge-Jensen, der har fungeret som midlertidig adm. direktør.

Rendyrket nethandel er nøglen

Siden 2016 har Nicehair løftet omsætningen fra 150 millioner kroner til den gode side af 320 millioner. Ifølge stifter Tonny Nielsen Bruun er det en klar fordel at være fuldstændigt digitale.

- Hvor vores konkurrenter har holdt fast i en anden struktur med fysiske butikker gennem lang tid, har der været plads til, at online-spillere som os kunne buldre afsted. Men jeg kan se, at flere af de store har bemærket vores vækst og lader sig kraftigt inspirere af os, siger han.

Nu gælder det om at drille de største aktører på markedet for skønhedsprodukter.

- Der er selvfølgelig langt op til Matas endnu, selv når vi indfrier vores 2025 mål. Men vores vækstrater misunder konkurrenterne. De prøver at købe sig til at blive digitale, men det ligger ikke i deres DNA. Det er derfor, vi fortsætter med at vokse og er positive omkring fremtiden, siger Tonny Nielsen Bruun.

LÆS OGSÅ: Netbutik jagter milliarden: Vores konkurrenter misunder os



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD