Netbutik jagter milliarden: Vores konkurrenter misunder os
En konkurrent til Matas har fart på. Den næste bundlinje ser ud til at blive stærk, og i 2025 skal omsætningen ramme en milliard.
Med halvanden måned tilbage af 2020 tør den danske netbutik Nicehair godt melde klart ud: Det står til at blive det bedste regnskabsår nogensinde.
Omsætningen bliver anslået til at overskride 320 millioner kroner, mens der for første gang i seks år kommer til at stå et tocifret millionbeløb på bundlinjen.
Ifølge den administrerende direktør er det en klar fordel, at Nicehair.dk udelukkende satser på nethandel.
- Det har vist sig at være smart i den her branche at være 100 procent digitale, siger Tonny Nielsen Bruun, som også er stifter af forretningen.
- Hvor vores konkurrenter har holdt fast i en anden struktur med fysiske butikker gennem lang tid, har der været plads til, at online-spillere som os kunne buldre afsted. Men jeg kan se, at flere af de store har bemærket vores vækst og lader sig kraftigt inspirere af os, siger han.
Driller de store
Tilbage i 2016 lød omsætningen i Nicehair, der sælger skønhedsprodukter, på 150 millioner kroner. Siden har en “aggressiv vækststrategi” banet vejen for en årlig vækst på omkring 20 procent.
Næste mål for Nicehair er at sælge for en milliard kroner i 2025.
- Nu er vi blevet så etablerede, at vi er begyndt at drille de store aktører. Vi skal ud til endnu flere danskere og vise vores brand frem, siger direktøren fortsætter:
- Der er selvfølgelig langt op til Matas endnu, selv når vi indfrier vores 2025 mål. Men vores vækstrater misunder konkurrenterne. De prøver at købe sig til at blive digitale, men det ligger ikke i deres DNA. Det er derfor, vi fortsætter med at vokse og er positive omkring fremtiden.
Siden 2016 har Egmont været en del af ejerkredsen i Nicehair.
LÆS OGSÅ: Disse fejltrin får kunder til at afskrive netbutikker
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter