Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Stifter holder ord: Medarbejdere får bonus efter svært corona-år

Foto: Colourbox



CLAIRE GROUP A/S

Resultat af primær drift (t.kr)
2020: 2.831
2019: 5.674
2018: 6.892

Årets resultat (t.kr)
2020: 3.134
2019: 5.885
2018: 7.446

Fra ledelsesrapporten
- Resultatet anses for tilfredsstillende de vanskelige betingelser under Covid-19 taget i betragtning.

Kilde: Claire Group A/S, Årsrapport 2020

Thursday den 20 May 2021 kl. 11:06 af: Kristian Holgersen

I starten af coronakrisen lovede stifteren af dansk modehus at trække en million ud til medarbejderne, så snart det var muligt. Det er sket.

Tæppet blev for en stund trukket væk under modehuset Claire Group, da tøjbutikkerne i foråret 2020 begyndte at lukke midlertidigt ned på stribe.

Uden butikker er det svært at sælge tøj, så udsigterne var noget usikre. For at komme igennem krisen måtte alle medarbejderne i Claire Group gå ned i både tid og løn. Men samtidig lovede stifter og medejer Anders Hust, at de ville få en bonus, så snart situationen så lysere ud.

- Så tager vi den første million og sender tilbage til medarbejderne i erkendelse og tilskyndelse af, at de også var med i den her periode, sagde Anders Hust til TV MidtVest.

Som sagt så gjort.

Trods et 2020 præget af coronavirus, så lykkedes det Claire Group at beholde de sorte tal på bundlinjen. Derfor bliver kan medarbejde se frem til en loyalitetsbonus på i alt 1,3 millioner kroner, fremgår det af årsrapporten.

- Ligesom mange andre virksomheder, har vi kæmpet en kamp under corona. Vi er på den anden side og vi kunne ikke have gjort det uden vores fantastiske medarbejdere, skriver modehuset på LinkedIn.

Claire Group består af de to brands Hust & Claire og Claire Woman. Sidstnævnte har to fysiske butikker i Danmark og mere end 20 på det norske marked.

Forventer mere vækst

I årsrapporten kommer Claire Group nærmere ind på, hvordan man har håndteret coronakrisen uden at tabe penge.

- Koncernen hviler på en stærk CSR ånd, og det har i et udfordrende år vist sin styrke. Sammen med et stærkt sammenhold blandt koncernens væsentligste interessenter: kunder, leverandører og medarbejdere har det skabt et resultat og en læring, der yderligere styrker koncernen og troen på fremtiden, fremgår det af årsrapporten.

Den positive udvikling ventes at fortsætte ind i 2021.

- Koncernen har forventninger om et resultat for 2021, der udover et Covid-19 præget 2020, også overgår de opnåede resultater i foregående år. Der vil være fokus på fortsat CSR-udvikling, synergier og fælles udvikling af virksomhedens brandportefølje, skriver ledelsen.

LÆS OGSÅ: Dansk modekæde: Færre kunder koster op mod 60 mio. i omsætning



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD