Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Skatteregler kan koste detailvirksomheder dyrt

Foto: detailfolk.dk



Friday den 15 February 2013 kl. 14:20 af: Puk Holm Hansen

Små og mellemstore detailvirksomheder gør klogt i at få helt styr på de nye skatteregler.

De nye skatteregler kan være en ekstra bekymring i bunken for de små og mellemstore detailvirksomheder i krisetiden. Og detailbranchen kan forvente at blive ramt af det ligesom alle andre brancher.

- Der er i forvejen nok at holde styr på. Udover at man skal drive sin forretning på bedst mulig vis og i øvrigt i en krisetid, så er det jo også mange kræfter virksomhederne skal lægge i at overholde alle indberetningsfrister, og indberetninger i det hele taget, til punkt og prikke. Og nu har vi endda kun kigget på nye skatteregler. Der findes også alle mulige andre regelændringer, forklarer Ulla Brandt, chefkonsulent ved Dansk Erhverv.

LÆS OGSÅ: Kritik: Skat misser trecifret millionbeløb fra udenlandske netbutikker

Små virksomheder kan komme i problemer

Det er især de små og mellemstore virksomheder, der kan få problemer, fordi de typisk ikke har store regnskabsafdelinger og skatteeksperter.

- Det kan være lidt af en udfordring for mindre virksomheder. Ikke kun i forhold til mændgen af indberetninger, men også kompleksiteten i skattereglerne efterhånden. Det kan være temmeligt svært at finde ud af personalekodeindberetninger; hvad er nu omfattet af den nye bagatelgrænse, og er det en skattepligtig personalekode eller er det ikke, siger Ulla Brandt.

De nye regler er en skærpet kurs fra Skats side, mener hun, og som udgangspunkt ser de ud til at være strikse. Tidligere kunne man måske nøjes med at få en løftet pegefinger eller vejledning fra Skat, men det er ikke nødvendigvis muligt i fremtiden.

- Det er for tidligt at sige noget om, hvordan reglerne faktisk vil blive administreret af Skat, men med de nye regler har Skat i hvert fald hjemmelen til at opkræve bøderne, uanset om der kan være undskyldninger eller vildfarelse hos virksomhederne.

LÆS OGSÅ: Ikea beskyldes for skattefusk

Rådgivning kan være nødvendigt

Hvis man ikke har helt styr på alle de nye regler, og man som detailvirksomhed gerne vil undgå bøder,
kan det være nødvendigt med en rådgiver.

- Det er vanskeligt at drive en virksomhed i dag, måske med ganske få ansatte, og så have styr på al den administration, der følger med. Så er det for eksempel, at revisorer kan komme ind i billedet. Medmindre man både er rigtigt god til at drive forretning og også at have styr på al papirarbejdet, kan rådgivning være en vis værdi, siger Ulla Brandt.

Så hvis man ikke er en ørn til tal, og man gerne vil undgå bøder, kan det være en god i idé at investere i rådgivning. Ulla Brandt mener i øvrigt, at Skat bør skrue lidt ned for antallet af nye skatteregler.

-Selvfølgelig er der behov for skatteregler, men jeg synes måske, man skulle prøve at sætte tempoet lidt ned i antallet af nye regler. Det er svært for virksomhederne at følge med, og de bør jo have fokus på deres kerneforretning.

LÆS OGSÅ: Skat sætter udenlandsk e-handel under lup
 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD