Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Pandora fortsætter vild ekspansion

Foto: detailfolk.dk



Om Pandora:

Pandora designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og smykker. Pandora-smykker sælges i flere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via cirka 9.500 forhandlere, herunder flere end 1.600 konceptbutikker.

Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Pandora beskæftiger på verdensplan cirka 15.000 medarbejdere, hvoraf cirka 10.400 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker.

Pandora er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2014 udgjorde Pandoras samlede omsætning 11,9 milliarder kroner.

Kilde: Pandora

Torsdag den 7 januar 2016 kl. 08:55 af: Søren Duran Duus

Smykkekoncernen Pandora får også i de kommende år travlt med at åbne nye konceptbutikker i hele verden.

Nærmest så sikkert som amen i kirken er der nu igen godt nyt fra Pandora.

Således meddeler Pandora, at den danske smykkekoncern planlægger at åbne netto 200-300 konceptbutikker årligt i perioden 2016-2018, heraf forventes cirka 60 procent at blive åbnet i Europa-regionen, 20 procent i Nord- og Sydamerika og 20 procent i Asien og Stillehavsområdet.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse, hvori det også oplyses, at fra denne måned vil Pandoras produktfokus udvides til at inkludere øreringe i selskabets etablerede markeder - kategorien øreringe udgjorde cirka 3 procent af Pandoras samlede omsætning i de første ni måneder af 2015.

LÆS OGSÅ: Pandoras eksplosive vækst fortsætter

Stor omsætningsfremgang

Pandora, som i dag torsdag holder kapitalmarkedsdag i Thailand, har i en foreløbig opgørelse opgjort sin omsætning i 2015 til 16,7 milliarder kroner. Det svarer til en omsætningsfremgang på cirka 40 procent i forhold til 2014.

Dermed lever den danske smykkekoncern op til sine egne forventninger, da Pandora tidligere har udmeldt at ramme en omsætning på ’over’ 16 milliarder kroner.

LÆS OGSÅ: Pandora vil nu åbne 375 nye konceptbutikker - i år



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD