Pandora vil nu åbne 375 nye konceptbutikker - i år
Om Pandora
Pandora designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker. Pandora-smykker sælges i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via cirka 9.500 forhandlere, herunder mere end 1.500 konceptbutikker.
Pandora blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. Pandora beskæftiger på verdensplan over 14.200 medarbejdere, hvoraf cirka 10.000 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker.
Pandora er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2014 udgjorde Pandoras samlede omsætning 11,9 milliarder kroner.
Kilde: Pandora
Smykkeproducenten har tirsdag fremlagt et stærkt halvårsregnskab, som betyder, at Pandoras egne forventninger til 2015 endnu engang er blevet opjusteret.
Helt som ventet kunne smykkeproducenten Pandora tirsdag morgen offentliggøre endnu et stærkt regnskab, som på alle måder lever op til egne og analytikernes forventninger.
Således udgjorde koncernomsætningen i 2. kvartal 3.598 millioner kroner svarende til en fremgang på 41,4 procent – 25,8 procent i lokal valuta - i forhold til 2. kvartal 2014, fremgår det af Pandoras rapport for 2. kvartal og dermed første halvår af 2015.
Baseret på den stærke udvikling i 2. kvartal og favorable valutakursændringer har Pandora besluttet at øge forventningerne til årets omsætning til mere end 16,0 milliarder kroner fra tidligere forventet mere end 15,0 milliarder kroner.
LÆS OGSÅ: Konceptbutikker er Pandoras nye guldkalv
Konceptbutikker hitter
Pandora planlægger at fortsætte udvidelsen af butiksnetværket og forventer nu at tilføje mere end 375 nye konceptbutikker i 2015 mod tidligere forventet mere end 325.
Omsætningen fra konceptbutikkerne steg med 54,7 procent og udgjorde 59,3 procent af den samlede omsætning.
I en kommentar til kvartalsregnskabet siger Pandoras administrerende direktør, Anders Colding Friis:
- Det er med stor tilfredshed, at vi kan offentliggøre endnu et stærkt kvartal målt på både omsætning og indtjening. Alle større regioner har endnu engang leveret tocifret omsætningsvækst, og vores fokus på konceptbutikkerne skaber fortsat gode resultater og omsætningen steg med mere end 50 procent i butikskategorien.
LÆS OGSÅ: Pandora vil åbne 77 nye butikker i Tyskland
- Væksten er baseret på en kombination af et udbygget butiksnetværk og kraftig vækst i det direkte sammenlignelige salg, som har været understøttet af omsætningsfremmende tiltag som for eksempel den fortsatte udrulning af vores eSTORE og samarbejdet med Disney, forklarer Anders Colding Friis i en meddelelse.
For anden gang i år opjusterer Pandora forventningerne. Smykkeproducentens resultat for 2. kvartal er et overskud på 910 millioner kroner mod 662 millioner kroner i 2. kvartal 2014.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Tabsramt kæde i Lars Larsen Group åbner flere steder i landet
Topchef glæder sig over flere kunder i butikkerne
Salling Group forlænger prisloftet
Biltema kører med en kæmpe investering
Konkurrenter svarer igen på melding fra den nye dreng i klassen
Fleggaard dropper tabsgivende nonfood-butik på nettet
Henter ny adm. direktør inden stor ekspansion
Familie giver slip på ejerskabet af kendt butikskæde
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect
Seneste afstemninger
Bør regeringen udskyde fristen for tilbagebetaling af coronalån endnu engang?
Hvad er din forventning til omsætningen i hele 2022 sammenlignet med (de åbne måneder af) 2021?
(Primært fysisk butik) Hvordan endte julesalget efter Black Friday sammenlignet med 2020?
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Whistleblowerloven i detailbranchen: Har du fået helt styr på din whistleblowerordning?
Detailsektoren går forrest i kampen for mere bæredygtige emballager
3 relevante pandemi learnings for din virksomhed
5 content marketing trends du skal holde øje med i 2022
Tendens viser: Handel fra mobile enheder overgår laptops