Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ny indkøbsapp skal gøre turen i supermarkedet lettere

Foto: Chaser



Mandag den 24 februar 2014 kl. 11:51 af: Freja Thorbech

En ny app skal gøre planlægningen, udførelsen og prisgennemsigtigheden på dagligvareindkøb lettere for de danske forbrugere.

Det skal være lettere at planlægge turen i supermarkedet.

Det er tanken bag en ny indkøbsapp, som fem studerende netop har lanceret. Chaser hedder appen, som skal gøre planlægningen, udførelsen og prisgennemsigtigheden på dagligvareindkøb mere overskuelig og brugervenlig.

- Vi vil med appen give forbrugerne det, de søger. Mange apps og tilbudsaviser kører på supermarkedernes præmisser, ikke forbrugerens, og det skal Chaser lave om på, siger Kristoffer P. Nielsen, der er stifter og innovationsdirektør i firmaet Cromian, der står bag Chaser.

Derfor har holdet bag Chaser bestræbt sig på at gøre appen så personlig som mulig.

- Den kender dine foretrukne varer, giver dig mulighed for at gemme dine indkøbslister og viser dig kategorierne i en rækkefølge som afhænger af, hvilke typer af varer du oftest køber, siger Kristoffer P. Nielsen og forklarer, at vegetarer eksempelvis ikke vil få vist kød, som en af de første kategorier.

Princippet i Chaser er, at man vælger de varer, man ønsker at købe. Derefter giver appen en oversigt over, hvilke supermarkeder der vil være mest fordelagtige i forhold til den konkrete indkøbsliste. Det giver brugeren mulighed for at vælge det eller de supermarkeder, der matcher den enkeltes behov bedst, alt efter om man går efter det optimale varematch, den bedste pris eller den geografiske placering.

Har selv samlet prisdatabase

Priserne i Chasers database, har de fem bagmænd selv været ude og samle ind. Med et særligt kamera til mobiltelefonen har de været ude og affotografere samtlige hylder i Netto, Fakta og Rema 1000 for derefter at taste dem ind i systemet.

- Det lyder omstændigt, men vi kan faktisk have alle varerne på inden for et døgn, forklarer Kristoffer P. Nielsen, der samtidig understreger, at det er fuldt lovligt at bruge data, som er indsamlet på et offentligt sted. Supermarkederne kan dog smide dataindsamlerne væk, hvis de oplever, at de er til gene.

Basispriserne opdateres en gang i kvartalet, mens de aktuelle ugetilbud opdateres løbende på baggrund af supermarkedernes tilbudsaviser.

Artiklen fortsætter på næste side


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD