Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ny butik skal sælge overskudsmad

Foto: detailfolk.dk



Wednesday den 3 September 2014 kl. 10:25 af: Freja Thorbech

Folkekirkens Nødhjælp vil åbne en ny butik, der sælger supermarkedernes overskudsmad til en billigere pris. Dansk Supermarked er en del af projektet.

De danske supermarkeder har ofte svært ved at sælge krøllede cornflakespakker eller skæve gulerødder. Det fører ofte til, at varerne ender i containeren i stedet for i kundernes indkøbskurve.

Fødevareindustrien og butikkerne smider tilsammen 303.000 ton mad ud, fordi varerne har passeret mindst-holdbar-til datoen, er forkert mærkede eller ligger i beskadiget emballage.

For at modarbejde det store madspild vil Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med fødevareBanken og Dansk Supermarked forsøge at etablere en butik med overskudsmad.

- Det er Folkekirkens Nødhjælp, der åbner butikken. Vi har været med til at bane vejen ved at sige, at hvis det lykkes, så vil vi gerne levere overskudsmad fra de nærliggende butikker under forudsætning af, at vi har lov til det på baggrund af fødevarereglerne og på baggrund af de eksisterende momsregler, siger CSR-chef i Dansk Supermarked, Helene Regnell, til detailfolk.dk.

Butikken får navnet ReFood, og den åbner efter planen på Nørrebro i begyndelsen af 2015, hvis ellers fødevareregler og momsregler tillader det.

LÆS OGSÅ: Politikerne skal bane vejen for ny madspildsbutik

Både for tilbudsjægere og madspildsentusiaster

Varerne i ReFood skal efter planen sælges cirka 50-70 procent billigere end i almindelige supermarkeder, og varesortimentet bliver blandt andet brød, frugt og grøntsager, mejeriprodukter og udvalgte kolonialvarer.

Butikken vil både være for dem, der vil handle på grund af lave priser og for dem, der bare er imod spild af mad. Overskuddet fra butikken vil gå til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult i nogle af verdens fattigste lande.

- Vi synes, at ReFood er en fantastisk idé! Der er et direkte link mellem vores arbejde med at bekæmpe sult i verdens fattigste lande og bekæmpelse af madspild i Danmark. Med ReFood kan vi både bekæmpe madspild herhjemme og skabe et overskud til arbejdet blandt mennesker, der sulter, siger Henrik Stubkjær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, i en udtalelse.

Mens Dansk Supermarked efter planen skal donere maden til den planlagte butik, skal fødevareBanken stå for distribution af maden. FødevareBanken er en non-profit organisation, som i forvejen modtager og fordeler overskudsmad til organisationer, der hjælper socialt udsatte.

Hvis det lykkes at få åbnet den nye butik, og konceptet viser sig at være rentabelt og bæredygtigt, vil Folkekirkens Nødhjælp på sigt åbne flere af den type butikker landet over.

LÆS OGSÅ: Dansk Supermarked sætter ind mod madspild



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD