Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Netto-veteran tørner ud for konkurrenten

Foto: Aldi



Thursday den 17 October 2019 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Efter at have tilbragt godt 20 år af sin karriere i Netto, så skifter salgsdirektøren nu over til en konkurrerende discountkæde.

Da Anders Stengaard Leer havde første arbejdsdag i Netto helt tilbage i 1999, skulle det blive begyndelsen på et langt kapitel i hans karriere.

Men efter godt tyve år og flere forskellige titler er det slut. Anders Stengaard Leer stopper som salgsdirektør og fortsætter i stedet hos discount-konkurrenten Aldi.

- 1. December starter jeg som direktør for centralt salg i Aldi. Glæder mig vildt til at blive en del af Aldi’aner-familien og en del af en spændende rejse, skriver han i et opslag på LinkedIn.

- Det betyder også at jeg efter 20 år takker af i Netto. Er dybt taknemmelig for alle de muligheder Netto har givet mig, og skylder alle mine gamle kollegaer en stor tak for en fantastisk tid, fortsætter han.

Tilfældigt med flere jobskifter

Flere chefer har forladt Netto i den seneste tid.

I september stoppede den danske landedirektør, Brian Seemann Broe, og kort forinden var regionschefen for København og Nordsjælland, Kenneth Luxhøi, blevet afskediget efter 16 år i kæden.

Men det er helt tilfældigt og har ikke noget at gøre med den stort anlagte udrulning af strategien Netto 3.0, lyder det fra pressechefen for Salling Group til BT.

- Det er altid sjovt at spekulere i jobskifter, men der foregår på ingen måde nogen målrettet udskiftning. Tværtimod, siger Kasper Reggelsen til avisen.

LÆS OGSÅ: Så mange millioner tabte Aldi i 2018



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD