Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Discountkæde sælger økologiske varer som varmt brød

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 10 October 2019 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Større udvalg og mere markedsføring har fået salget af økologiske varer til at stige markant hos discountkæde.

I landets Fakta-butikker står de økologiske varer nu for 12,6 procent af den samlede omsætning, som iøvrigt forventes at passere en milliard kroner i 2019.

Det er mere end en fordobling i forhold 2015, hvor andelen lød på 5,8 procent, skriver Coop i en pressemeddelelse.

- Forklaringen er først og fremmest, at Fakta har forstærket indsatsen på økologi ved at udvide udvalget og dernæst styrke markedsføringen, siger kædedirektør John Hornbech Christensen.

- Alene i løbet af de seneste 12 måneder har vi øget antallet af forskellige økologiske varer med ca. 50 procent, forklarer han.

Udviklingen fortsætter

Kædedirektøren vurderer, at en slags sneboldeffekt kommer til at holde fremgangen af økologiske varer kørende.

- Vi oplever lige nu en selvforstærkende udvikling: Salget vokser, hvilket gør det muligt at udvide udvalget og forstærke markedsføringen, som vi gør i den kommende uge, siger han og fortsætter:

- Større udvalg og øget markedsføring skaber større salg. Derfor forventer vi, at den eksplosive vækst fortsætter i de kommende år, hvor vi vil fortsætte med at udvide med nye økologiske varer.

I forbindelse med de nye tal har Fakta valgt at sende en hel tilbudsavis på gaden, som kun indeholder økologiske varer. Den gælder fra 10. til 16. oktober.

LÆS OGSÅ: Lukket Fakta-butik bliver overtaget af en særlig type Kvickly



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD