Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Modebranche: Flere danske modehuse kan gå konkurs

Arkivfoto
Foto: detailfolk.dk



Thursday den 10 March 2016 kl. 06:10 af: Søren Duran Duus

To danske modevirksomheder er i løbet af kort tid gået konkurs. Og flere i branchen kan være på samme vej, vurderer branchedirektør.

Modehuset Bruuns Bazaars konkursbegæring kommer som en gedigen overraskelse for mange. Tilmed er den triste nyhed kommet blot få dage efter, at tøjkæden tøjkæden Uno Danmark med 35 butikker i Norden blev taget under konkursbehandling den 29. februar.

LÆS OGSÅ: Kendt dansk modehus indgiver konkursbegæring

- I dag har kunderne tjekket prisen på nettet, inden de kommer ind i butikken. Det vil sige, at der er et meget stort prispres på de danske mærker i øjeblikket, siger Thomas Klausen, direktør i branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Mode og Textil, DM & T, til Ritzau.

Ifølge direktør Bjørn Bruun, der står bag Bruuns Bazaar, var hans virksomhed halvvejs igennem en turnaround, men har set sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen, fordi det ’desværre ikke har været muligt at sikre tilstrækkelig langsigtet finansiering til gennemførelsen af anden og sidste del af genopretningen’.

Dermed er det med al sandsynlighed snart endegyldigt farvel til det engang så populære Bruuns Bazaar med egne brand stores.

LÆS OGSÅ: Dansk tøjkæde er gået konkurs

LÆS OGSÅ: Hårdt pressede tøjbutikker går nye veje

Hård konkurrence fra nettet

Tilbage hos Thomas Klausen fra branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Mode og Textil vil han ikke afvise, at der kan komme flere konkurser blandt de danske modehuse.

- Vi har nok ikke set den sidste konkurs. Branchen har været igennem en omvæltning i de sidste fem år med blandt andet finanskrisen og internettets kommen.

- 32 procent bliver nu solgt på nettet. Den omvæltning vil utvivlsom få nogle til at knække nakken, mens det er en forretningsmulighed for andre, siger Thomas Klausen til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Så mange tjekker priser på nettet før de handler



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD