Dansk tøjkæde er gået konkurs
En større dansk tøjkæde med 35 butikker fordelt over Danmark, Sverige, Norge og Tyskland er gået konkurs.
Tøjkæden Uno Danmark er gået konkurs. Det erfarer mediet Dansk Mode og Textil.
Det er skifteretten i Kolding, som har taget Uno Danmark A/S under konkursbehandling, hvilket skete den 29. februar.
Uno Danmark sælger tøj i naturmaterialer til kvinder. Virksomheden har 35 butikker i Norden: 15 butikker i Danmark, 12 i Norge, syv i Sverige og én butik i Tyskland.
Svære år
Kæden har eksisteret siden 1978, men har de seneste år haft problemer med at skabe overskud i forretningen. Regnskabet for 2014 var ikke tilfredsstillende, skrev ledelsen sidste år. Det viste et underskud på 2.641.502 kroner efter skat mod et overskud på 316.460 kroner for 2013.
I 2014 havde selskabet en egenkapital på 2,3 millioner kroner. Det tal var på 5,3 millioner kroner i 2013. Også regnskabet for 2012 viste sunde tal med et overskud efter skat på 459.909 kroner og en egenkapital på 5,5 millioner kroner.
I regnskabet for 2014 forklarer Uno Danmark, hvorfor udviklingen gik den forkerte vej det år.
- Underskuddet kan især henføres til en generel nedgang i omsætningen for detailhandlen samt til udviklingen på det norske marked, hvor en konkurrent gik konkurs i 2014. Konkursen medførte, at et større parti varer blev markedsført til meget lave priser, hvilket påvirkede omsætningen af selskabets produkter negativt, står der i regnskabet for 2014.
Uno Danmark var dog dengang i gang med at gøre forretningen rentabel igen. Ifølge årsregnskabet for 2014 havde virksomheden på det tidspunkt iværksat en række tiltag for at styrke indtjeningen, som omfattede organisationsomlægninger, åbning af nye butikker og afvikling af eksisterende butikker, styrkelse af produktudvikling samt indførelsen af et nyt IT-system.
Positive forventninger
Uno Danmark havde derfor positive forventninger til regnskabet for 2015, som dog ikke nåede at blive fremlagt inden konkursen.
I 2015 relancerede virksomheden blandt andet sin webshop. Og ifølge Dansk Mode og Textil ansatte selskabet Anne Harder i 2015. Hun havde gennem 17 år været ansvarlig for produktudvikling, design og indkøb i Bon’ Parte, og blev ansat som ny brand manager i Uno Danmark, hvor hun fik ansvaret for produkt- og konceptudvikling, design, indkøb samt kvalitetskontrol.
I 2011 fik Uno Danmark nye ejere. Virksomheden blev overtaget af den administrerende direktør, Michael Kjærgaard. Han blev hovedaktionær, mens investeringsfonden Industri Udvikling blev minoritetsaktionær. De overtog fra investeringsselskabet Kirk & Thorsen
Med ændringen i ejerkredsen fulgte en ny strategi, som betød, at Uno Danmark der dengang havde 25 butikker, valgte at fokusere på at åbne flere forretninger.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter