Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Legetøjsbutik på nettet går internationalt efter succesfuldt forår





Tuesday den 4 August 2020 kl. 11:44 af: Kristian Holgersen

En voldsom stigning i salget har været med til at give dansk netbutik blod på tanden. Forude venter en satsning på udlandet.

Netbutikken Legeakademiet.dk, der sælger legetøj med fokus på læring og udvikling, arbejder lige nu på at udvide forretningen til både Sverige, Finland og Holland.

Ekspansionen sker i kølvandet på et bragende godt forår, hvor salget gik frem med otte millioner kroner og indtjeningen blev fordoblet.

- Under coronalukningen væltede det ind med bestillinger fra forældre, der havde brug for lærerige og kreative produkter til hjemmeundervisning og til at holde børnene beskæftiget, mens de selv arbejdede hjemmefra, siger direktør og medejer, Jane Vestergaard, i en pressemeddelelse.

- Og selvom børn og forældre igen er i skole og på arbejde, er de gode salgstal fortsat i maj og juni. Vi har store ambitioner for Legeakademiet, og vi vil smede, mens jernet er varmt, siger hun.

Klar til julesalget

På nuværende tidspunkt er Legeakademiet.dk nået langt med at etablere sig i Finland og Sverige. Ifølge planen skulle butikkerne være klar senere på måneden, så alt spiller inden julesæsonen, som typisk udgør halvdelen af den årlige omsætning.

Legeakademiet.dk kan trække på erfaring fra det norske marked, hvor man allerede har etableret en butik.

- Den norske webshop udgør cirka 15 - 20 procent af vores samlede omsætning, og vi tror på, at vores to nye filialer kan få samme succes, siger Jane Vesterbaard og fortsætter:

- Fokus i år vil dog primært være på dataindsamling, så vi kan tilpasse vores sortiment og forstå de svenske og finske købsmønstre bedst muligt, før vi ruller os helt ud og begynder at tilbyde landespecifikke produkter.

Minder om Danmark

Netbutikkerne i Sverige og Finland har i øjeblikket førsteprioritet. Men satsningen på det hollandske marked skulle meget gerne blive en realitet inden for kort tid. Trods placeringen uden for Norden, så er landet måske midndre fremmed end som så.

- E-handelsmæssigt minder Holland meget om Danmark, hvor vores fornemmelse for Sverige er, at det, på trods af den geografiske nærhed, bliver et vanskeligere marked at få fodfæste i, siger Jane Vestergaard og fortsætter:

- I Finland har vi den fordel, at der endnu ikke er mange konkurrenter på markedet. Og så er der selvfølgelig tilpasning af hjemmesiderne, hvor især det finske sprog er en udfordring. Vi er dog allerede langt i processen, og vi har store forventninger til fremtiden.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Mange netbutikker oplever et stigende salg



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD