Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Kiwi lukker i Danmark

Foto: KIWI



Friday den 28 April 2017 kl. 11:16 af: Lise Møller Schilder

Kiwi lukker, fordi Dagrofa ikke længere tror på, at kæden kan genere profit. Lukning berører 2400 medarbejdere.

Dagrofa lukker Kiwi i Danmark, da man ikke tror på, at kæden kan skabe overskud. Det skriver Dagrofa i en pressemeddelelse. Det påvirker 2400 medarbejdere.

- Vi er ikke – på trods af massive investeringer – bedst til discount. Derfor lukker vi nu KIWI i Danmark efter flere år med underskud og fokuserer på det, vi er bedst til, siger koncernchef i Dagrofa, Per Thau, i en pressemeddelelse.

Omkring 1600 opsiges

Dagrofa oplyser, at lukningen af Kiwi i Danmark berører 2400 medarbejdere. Det gælder butikspersonale, lagerpersonale og ansatte i supportfunktioner.

- Omkring en tredjedel af disse medarbejdere fortsætter i funktioner under de konverterede butikker. Der iværksættes endvidere en række tiltag for at hjælpe de opsagte medarbejdere til at komme videre, skriver Dagrofa.

Det betyder, at 2/3 af medarbejderne svarende til 1600 personer skal lede efter et nyt job.

- Beslutningen om at lukke Kiwi-kæden har ikke været nem at træffe. Hele Kiwi-organisationen har gjort et kæmpe stykke arbejde med udviklingen af Kiwi. Men vi må bare erkende, at det ikke er lykkedes for os at få rigtig fodfæste på et discountmarked, som er præget af hård konkurrence og manglende indtjening. Som koncern har Dagrofa naturligvis et ønske om at blive profitabel, siger Per Thau.

30 butikker konverteres

Discountkæden KIWI blev lanceret i Danmark i 2008 og omfatter i dag 103 butikker fordelt over hele landet hvoraf cirka 30 af butikkerne konverteres til enten SPAR eller MENY. De resterende butikker lukkes over de kommende måneder.

- Lukningen af KIWI fjerner 9% af Dagrofas koncernomsætning, men i MENY og SPAR har vi kæder, hvor der er fremgang, potentiale og indtjening. Dem styrker vi nu ved at udvide med nogle af de lukkede KIWI-butikker, siger Per Thau.

LÆS OGSÅ: Hårdtprøvet Kiwi satser stort på nyt koncept



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD