Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Hårdtprøvet Kiwi satser stort på nyt koncept

Foto: Kiwi



Thursday den 10 March 2016 kl. 14:30 af: Lise Møller Schilder

Supermarkedskæden Kiwi sætter nu turbo på et nyt koncept for udvalgte butikker, som kæden kalder Kiwi+.

Den 19. marts åbner Kiwi endnu en stor discountbutik under sit nye discountkoncept Kiwi +. Det skriver Kiwi i en pressemeddelelse. Butikken åbner i Frederikshavn og kommer til at være større end almindelige Kiwi-butikker både hvad angår vareudvalg og kvadratmeter. 

Den seneste tid har ellers været hård ved kæden. I januar meldte Kiwi ud, at man var nødt til at lukke 11 butikker inden slutningen af marts, fordi de ikke performede godt nok.

Samtidig annoncerede kæden dog også, at man håbede på at åbne 15 nye butikker i løbet af 2016. Og det er Kiwi så gået i gang med ved blandt andet at introducere de nye store konceptbutikker Kiwi+.

Eksperimenterne er ovre

- Lige siden vi i 2014 åbnede de første pilot-butikker i vores nye stor-discountkoncept, har vi testet et hav af ting af. Nogle er blevet taget ud igen, mens andre, som f.eks. shop-i-shop GuldBageren bageri, er blevet del af konceptet, siger kædedirektør i Kiwi, Carsten Hansen i pressemeddelelsen.

- Nu tager vi de næste skridt i udrulningen af vores stor-discountkoncept. Herunder introduktionen af navnet KIWI+ for de store butikker, som fremover supplerer de almindelige KIWI’er med en ny type discount, hvor der er meget mere af alt det gode, du kender fra KIWI, fortsætter Carsten Hansen, kædedirektør i KIWI.

Den nye KIWI+ butik i Frederikshavn bliver den første, der får det nye logo og navn på facaden. Butikken rummer et 1.300 kvadratmeter stort salgsareal, hvilket gør den til Frederikshavns største discountbutik. 

LÆS OGSÅ: Kiwi lukker 11 butikker før udgangen af marts



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD