Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kunstig intelligens i online handel: Bliv klogere på teknologiens muligheder"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Kæde har nu sænket priserne: - Det er kun fair





Mandag den 26 september 2022 kl. 12:03 af: Kristian Holgersen

Mens inflation og energikrise stadig hænger tungt over forbrugerne, har en af landets burgerkæder valgt at sænke priserne.

Burger Shack har nu sænket prisen alle menuer og burgere med 10 kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra burgerkæden, som steger bøffer og pommes frites 10 forskellige steder i landet.

I slutningen af 2021 begyndte prisen på mange af de råvarer, Burger Shack bruger mest, at stige eksplosivt. Eksempelvis blev oksekød omkring 40 procent dyrere.

Det fik burgerkæden til at sætte priserne op, men et fald i råvarepriserne gør det muligt at nærme sig de gamle niveauer igen.

- Hvis prisen på råvarer fortsætter med at falde, kommer vi til at sætte vores priser yderligere ned, siger Christian Tønnesen, adm. direktør for Burger Shack.

- Når vores produktionsomkostninger falder, er det kun fair, at forbrugerne også får adgang til vores produkter billigere. Vi følger prisudviklingen tæt, og vi håber på et tidspunkt at nå tilbage til de priser, vi havde ved overtagelsen af Burger Shack i 2021, siger han.

Benzin er næsten nede på samme niveau som før energikrisen, mens prisen på oksekød, korn og hvede også er faldende, selvom der stadig er lang vej til niveauet før de store prisstigninger i slutningen af 2021, skriver Burger Shack i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Forbrugerpriserne stiger igen - men toppen kan være i sigte



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD